You are here:

Tidsplan for skolens opstart 15. august 2019

Anslåede tidspunkter:

Sommer 2019 - skolegård og klasselokaler gøres klar til 1. skoledag

Hen over sommermånederne skal skolegården og udearealerne anlægges med festplads, sandmiljø, “sanseområde”, boldområde, små “skove” og højbede med træer, buske mv.

Indvendig skal der sys puder, gardiner, males, pyntes, laves borde og stole og en masse andet.

Vi får brug for al den hjælp forældre, venner og børn kan give.

Levering og montering af skolens bygninger

De nye skolepavilloner bliver i begyndelsen af juni kørt ind på Otto Busses Vej.
Det tager kun en lille uges tid for kranerne at løfte pavillonerne på plads og montere dem. Og så har vi klasselokaler, værksteder, SFO-lokaler, administrationsbygning, mødelokaler og lærerværelse klar til brug.

1. juni 2019 - oplysningsskema til Ministeriet

Senest 1. juni forud for det skoleår, man ønsker tilskud, skal Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling have oplysninger om:
– skolens adresse og matr.nr., lokaleforhold og lokalernes omfang
– hvilke klassetrin skolen skal omfatte
– skolens revisor
– skolens bankforbindelse
– skolens bestyrelse og leder
– kopi af de stedlige myndigheders godkendelse af, at der kan drives skole i bygningerne.

Forældre indsender optagelsesskemaer

Alle der ønsker at ansøge om optagelse til august 2019 skal have indsendt deres optagelsesskema inden 1. maj.

Maj 2019 - Grunden forberedes til skolebygninger

Forberedende jordarbejde samt trækning vand, el og afløb og klargøring af udearealerne til skolegård.

April 2019 - istandsættelse af træbarakkerne går i gang

Vores tætte samarbejdspartnere og naboer skaber et unikt miljø med et væld af økologiske og bæredygtige aktiviteter i træbarakkerne. Et miljø af kreativt liv, sundhed og fællesskab, der sætter det grønne på dagsordenen. Der bliver handel, café, spisesteder, dyrkning og udveksling af grøn viden.
Renoveringen af barakkerne går i gang efter påske. Til efteråret vil tre barakker stå klar med gårdbutik, cafe og spisehus.

Byens Steinerskole lejer den ene af de renoverede træbarakker, hvor der er køkken og fællesspisning for børnene.

April 2019 - nedtagning af eksisterende pavilloner

Efter påske fjerner Cramo Adapteo de nuværende pavilloner, så der kan blive plads til vores splinternye pavilloner, der er specialindrettet til skolebrug. Derefter går vi i gang med det forberedende jordarbejde og trækker vand, el og afløb samt klargøring af udearealerne.

Indskrivning til skolestart 2019 begynder

21. februar 2018

Ansættelse af lærere og pædagoger

I løbet af forårsmånederne ansætter vi lærere og pædagoger til de to børnehaveklasser og 1.-5. klasse.

Der skal også findes lærere til den internationale klasse.

Da alle lærere er ansat på andre skoler, kan vi desværre ikke offentliggøre navne på klasselærere, klasseassistenter eller pædagoger før omkring 1. juni 2019.

18. februar 2019 - Oehlenschlægersgade skole flytter ind på Otto Busses Vej

Vores nabo mod nord er Oehlenschlægersgade skole, flytter ind i deres midlertidige skole. Skolen bliver på områdetindtil ca. 2022 mens de renoverer deres skole på Oehlenschlægersgade. 

1. februar 2019 - vedtægter sendes til Ministeriet

Der skal indsendes udkast til skolens vedtægter til godkendelse i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling snarest efter anmeldelsen og senest 1. februar forud for det skoleår, man ønsker skolen påbegyndt.

Ansættelse af en skoleleder

Arbejdet med at ansætte en leder kan derfor med fordel ske, så snart man har en formodning om, hvorvidt der er elevgrundlag til skolen. Indtil dette er på plads, må initiativgruppen eventuelt selv påtage sig arbejdet med indskrivning osv.

December 2018 - Beslutning om skolens placering

Byens Steinerskole har siden august 2018 været i dialog og forhandling med DSB om at leje en grund på Otto Busses Vej.

November 2018 - indskrivning

Indskrivningen af elever til skolen sker løbende. For en ny skole er det vigtigt at annoncere for den kommende børnehaveklasse samtidigt med, at kommunen sender oplysningsmateriale ud til potentielle familier. Kommunen kan vælge at vedlægge materiale fra friskolen i disse udsendelser.

Indskrivning sker ofte i løbet af efteråret forud for skolestart. Arbejdet med at ansætte en leder kan derfor med fordel ske, så snart man har en formodning om, hvorvidt der er elevgrundlag til skolen. Indtil dette er på plads, må initiativgruppen eventuelt selv påtage sig arbejdet med indskrivning osv.

Oktober/november 2018 - den selvejende institution etableres

I oktober etablerede den selvejende institution sig ved en generalforsamling og skolens bestyrelse blev valgt.

15. august 2018

Senest 15. august året før skolestart skal Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling have modtaget anmeldelsesskema samt et depositum på 20.000 kr. Pr. 1. februar indbetales yderligere 10.000 kr. i depositum. Pengene tilbagebetales, hvis skolen bliver en realitet.

Stiftelse af Støtteforening

12. februar 2018

Der har været konstituerende bestyrelsesmøde i Støtteforeningen for oprettelse af Byens Steinerskole.

På bestyrelsesmødet blev Alma Oliveros valgt som forkvinde, Jens Lindeskov som næstformand og Sine Hebsgaard Pedersen som kasserer.

Møde i Valby Kulturhus

30. januar 2017