Skolevalg
For nogle forældre er det indlysende, at valget af Steinerbørnehave følges op af, at ens barn skal i Steinerskole, men ikke for alle. Hvad har betydning for valget og hvordan opleves overgangen fra Steinerbørnehave til skole? Det har jeg spurgt to mødre om.
Jeg har sat Eva og Ele stævne til en snak om valg af skole, fordi de efter at have haft børn i samme Steinerbørnehave valgte forskellig skole. Eva valgte folkeskolen, Ele Steinerskolen.
Først lige en præsentation:
Ele er cand.mag. i filosofi og international udvikling og arbejder i dag som pædagogmedhjælper i den Steinerbørnehave, hvor hendes barn også har gået, mens Eva er faglært landmand og uddannet turistfører ved Roskilde Universitet. Hun har sit eget firma, som arbejder med øko-turisme.
Forskellige tilgange
For begge gælder, at deres valg af skole har med deres egen baggrund og deres partner, altså børnenes far, at gøre. Ele og hendes mand har valgt at flytte til et område, hvor der er Steinerbørnehave og -skole, så her har valget været klart og fælles fra start, mens Eva og hendes mand ikke har delt oplevelsen af, at den antroposofiske tilgang til pædagogik har noget særligt at byde på. Eva trumfede igennem, at børnene skulle i Steinerbørnehave, men var ikke tilstrækkeligt overbevist om Steinerskolen til at kæmpe for, at de skulle gå der.
Eva: Jeg har selv gået hele Steinervejen, fra Steinerbørnehave, 12 års Steinerskole og siden arbejde i forskellige antroposofiske institutioner, og det har jeg været glad for. Det var nok først, da jeg var midt i 20´erne, at det gik op for mig, hvor meget, jeg har fået med mig fra Steinerskolen. Især håndværksfagene og de kunstneriske fag har betydet meget for, at jeg er den, jeg er i dag. Det betyder omvendt ikke, at jeg føler mig mere afklaret, kreativ eller dynamisk end mange andre mennesker, jeg møder.
Udgangspunkt i egen erfaring ved skolevalg
Ele: Min erfaringsbaggrund er helt anderledes, jeg er opvokset i Estland, hvor skolesystemet er båret af envejskommunikation og udenadslære. Siden er jeg blevet optaget af livets spirituelle dimensioner og for mig har der slet ikke været tvivl om, at jeg ønsker at give mit barn en helt anderledes skolegang end den, jeg selv var udsat for. Mit håb er, at Steinerskolen vil styrke ham i at blive et kreativt menneske. Det handler ikke om, at han skal blive god til at tegne eller spille musik, men om at kunne se og håndtere livets udfordringer og turde træde nye veje, fordi han kan mærke sig selv og tror på det, han mærker.
Valget
Ele: For os var der egentlig ikke tale om noget valg. Samuel begyndte sidste år i 0. klasse på den lokale Steinerskole, og han har været glad for det fra dag 1. Jeg havde kun positive forventninger, men er måske alligevel blevet positivt overrasket over, hvor fint et tilbud 0. klasse er. Der er en æstetisk dimension i alt, hvad de gør med børnene og særligt udsmykning til årstidsfesterne og deres fejring af dem har imponeret mig.
Valget
Eva: Måske kan man heller ikke sige, at vi skulle vælge. Min mand var meget klar på, at vores børn skulle i Folkets skole og da folkeskolen her har et godt ry, besluttede jeg ikke at kæmpe om skolevalg i de næste 10 år. MEN det var hårdt for mig. Jeg tudede, da jeg måtte tage Ronja på bare 5 år ud 1. maj – altså længe før sommerfesten – for at sætte hende i Førskolegruppe med 85 børn i et stort rum. For ikke at belaste Ronja mere end højst nødvendigt med mine blandede følelser, blev det min mand, der stod for indkøring i skolen. De begynder 85, og bliver så før sommerferien delt op i 4 klasser.
Ronja er et tryghedssøgende barn, der gerne vil have tæt voksenkontakt, så jeg tænkte med gru på, hvad vi bød hende. MEN det er gået godt. Hun trives, pædagoger og lærere har øje for hende. De formår med de rammer, de har, at skabe en dagligdag, hvor jeg oplever en varme, glæde og umiddelbarhed, som jeg ikke har mødt på samme måde i Steinermiljøerne. Nogle gange er det i Steinerkredse som om, at pædagogikken eller intentionerne eller et eller andet udefinerligt kommer imellem det direkte møde mellem mennesker. Der er så meget, man bør og helst ikke må, at umiddelbarheden ikke er til stede på samme måde som jeg oplever det på vores lokale folkeskole.
Vigtigt med det rette mennskesyn
Ele: Jeg tror godt, at jeg forstår, hvad du mener, vi har jo i Steinerbørnehaven et menneskesyn, som får betydning for alt, hvad vi gør. Jeg oplever det tydeligt, når vi har vikarer eller praktikanter, at vi ikke bare forklarer, hvad vi gør, men også hvorfor vi gør det. Alt har en mening, og nogle blomstrer og ved det, mens andre finder det snærende. Jeg tror, at det er vigtigt at holde fast i, at vi har en særlig kultur, og så være åbne overfor, at nogle vælger noget andet.
Eva: Enig, men Steinerfolk kan altså blive meget selvfede. Jeg ville ønske, at der større åbenhed i Steinerverdenen. Andre kan have rigtig meget at byde på og man behøver jo ikke opgive sine egne synspunkter, fordi man lytter til andres erfaringer og viden. Jeg kommer til at tænke på vittigheden med manden, der dør og kommer op til Paradis, hvor Sct. Peter viser rundt. Han peger: “Der sidder jøderne, de gør sådan og sådan, og dér sidder muslimerne og her (han sænker stemmen i det han peger) sidder antroposofferne, men vi skal hviske, fordi de tror, at de er de eneste, som er her.”
Savnet
Eva: Jeg ville ønske, at der fandtes en kombination mellem Steinerskolen og folkeskolen, fordi jeg kan se kvaliteter begge steder. Dét, jeg savner mest i folkeskolen er kvalitetsbevidsthed. Her er ingen voksfarver, træ, silke eller uld. Til gengæld har de meget fokus på at genbruge materialer, hvilket jeg sætter stor pris på. Fokus er på at producere, og de ting, de kommer hjem med, er ofte derefter.
Til gengæld, så synes jeg, at deres morgensang er fantastisk. Her mødes 300 børn og synger af hjertens lyst, fordi sangene er børnevenlige og genkendelige fra deres hverdag, fx Kim Larsen eller Shu bi dua. Det kan bringe glædestårerne frem i øjnene, også når jeg tænker på de 12 år, jeg har stået til morgensang og sunget salmer og sange med ord, som ikke gav mening og hvor få elever sang med.
Gode råd?
Eva og Ele: Nej, der er kun ét godt råd: Lyt til mavefornemmelsen. Det er så stort og personligt et valg at vælge skole, så her må man lytte til sig selv og hinanden som forældre.
Eva: Jeg vil til enhver tid anbefale Steinerbørnehaven, fordi der bare er dejligt og det lille barn får lov at være i en overskuelig, tryg og rytmisk hverdag.
Ele: Ja, men valget af skole er mere forpligtende. Det skal jo gøre ens barn klar til livet, og så opstår det store spørgsmål om man virkelig tror på, at Steinerpædagogikken har noget bedre at byde på. Det gør jeg, men dermed kan jeg ikke sige, at det vil være rigtigt for alle andre.
Af Birgitte Ravn Olesen
Denne artikel har været trykt i Steinerskolen, #3 / 2011.
