Derfor valgte vi Steinerskolen
En fantastisk pædagogik med øje for fællesskabet og det enkelte barn. Men også en konservatisme, som gør det udfordrende at være ”steinerforældre”.
En efterårsdag for 10 år siden besøgte jeg R.S Småbørnsstuen i Vordingborg. Min mand og jeg var netop flyttet til byen, og vores døtre skulle skrives op til en institutionsplads. Besøget i småbørnsstuen var ét ud af flere institutionsbesøg i Vordingborg, offentlige som private, jeg var i gang med at undersøge stemning og holdninger hos personalet.
Ét sted beklagede pædagogen sig, mens hun viste rundt. ”Her ville vi gerne lave et prinsesse-rum, men det kniber med ressourcerne,” lød det. Et andet sted var der omkring 50 neonrør i loftet.
Men i R.S. småbørnsstuen futtede et par ”mini-mennesker” stille rundt og puttede de ne håndsyede dukker i små træsenge. Her var ro, her var varme, jeg sank ned på stolen og drak den kop te, de søde damer satte foran mig.
Jeg er kommet i havn
Mens jeg sad der, slog en varm følelse af samhørighed ned i mig. Lige så stille sejlede mit skib i havn. Jeg følte, at jeg var kommet ”hjem”, og valget for vores døtres vej var nemt at træffe.
Siden har begge vores døtre gået i småbørnsstuen, derefter i R.S børnehaven og nu går de på R.S Skolen i henholdsvis 4. og 6. klasse. Valget af skolen faldt helt naturligt – som en forlængelse af den pædagogik, som vi dengang ikke kendte meget til – men som vi siden har lært at kende, og er blevet store tilhængere af.
Som i alle livets forhold er der selvfølgelig også i ”steinersystemet” minusser. For os vejer plusserne dog langt tungest. Men der er nogle praktiske ting, som hver enkelt familie må gøre op med sig selv, om man kan løse. I de mindre klasser betyder åbningstiderne og de mange ferier i passeren, at det er svært at få et familie- og arbejdsliv til at fungere. Især hvis bedsteforældrene ikke bor i byen.
Steiner anno nutiden
Som forældre til børn i en steinerskole har vi oplevet at blive mødt af en pædagogisk tankegang, der kan være udfordrende for moderne professionelle mennesker. Åbningstider og det praktiske er én ting. Men man kommer også til at forholde sig til alt. Fra spørgsmål om brugen af computer, tv-forbrug og smykker på børn til emner som styreform, konflikthåndtering og arbejdspladskultur.
Vi har oplevet en stor værdi i at blive udfordret på vores holdninger og har undervejs ”rettet til” og er blevet klogere. Det er vigtigt, at vi som forældre påtager os rollen at bakke op om de pædagogiske principper herhjemme og ikke lader det være noget, der blot foregår i skolen. Omvendt, så savner vi nogle gange at blive lyttet til, når vi faktisk synes, at vi har viden og erfaringer. Noget som fx kunne lette skolens organisatoriske liv.
Jeg tror, at vi som forældre har en vigtig opgave i at holde fast i vores spørgsmål og forslag til forandring, også selv om vi i første omgang oplever modstand. Jeg kan nemlig ikke forestille mig andet end at man også i steinerverdenen kan bruge inspiration, uden at det behøver at ændre de grundlæggende værdier.
Men her kræver det stor tålmodighed at være steinerforældre. En tanke og et frø skal plantes, men spirer først efter mange og lange drøftelser i lærerkollegiet.
Arbejdsdagene giver indblik
Særligt for R.S Skolerne er det, at der er arbejdsdage; der skal strikkes og bages til basaren, og man kan meget hurtigt blive involveret i diverse bygge- eller andre projekter.
Jeg ser inddragelsen af de frivillige kræfter på steinerskolerne som en styrke og som en forlængelse af pædagogikken: Børnene ser aktive og engagerede forældre, som kan finde ud af at arbejde sammen. De mangeartede opgaver er derfor ikke noget, der skal overstås, men en ekstra gave og mulighed for at være med i mine børns liv og få et indblik i skolens værdier og tanker.
Det er til arbejdsdagene eller til nørkle-arrangementerne forud for basaren, at forældre og lærere får de gode, dybe samtaler.
I steinerskolen nøjes vi ikke med at drømme om et prinsesserum, der aldrig kommer på grund af mangel på ressourcer. I Steinerverdenen trommer vi en gruppe forældre og lærere sammen, og så bliver der bygget et prinsesseværelse. Drømmene bliver gjort til virkelighed.
AF EVA HØJRUP
Eva Højrup, journalist og forfatter, mor til to døtre i 4. og 6. Klasse, medlem af skolebestyrelsen i Vordingborg siden 2007.
Denne artikel er, bortset fra mindre redaktionelle tilretninger, identisk med artiklen ‘Derfor valgte vi Steinerskolen i Vordingborg’, trykt i Steinerskolen, #3 / 2012
