Skolen som kulturcentrum
En steinerskole er mere end et sted for undervisning. Den er også et kulturcentrum, fordi der arbejdes med koncerter, skuespil, cirkus og markeder – som også familier og lokalsamfund bliver en del af.
Ikke bare lærere og elever føler ejerskab i en steinerskole. Ved at forældre involveres i frivilligt arbejde, markeder, orkester, kor, arbejdsdage, rengøring osv., så styrkes deres engagement samtidig med, at de får indsigt i deres barns skole.
En steinerskole er mere end et sted for undervisning. Den er også et kulturcentrum.
Lærerne har en strukturerende funktion i de forskellige aktiviteter på skolen, og forældrene bidrager med forskellige kompetencer og interesser. Den arkitektoniske udformning af rummene er gennemtænkt, og ansvaret for disse tilfalder også forældrene gennem jævnlig rengøring og vedligeholdelse af både bygninger og omgivelser. Med de voksne som forbilleder lærer eleverne at respektere og tage vare på omgivelserne, som omgiver den vigtige skolehverdag.
Denne artikel har været trykt i Steinerskolen, #3 / 2012