Om en fuldfed skoletid
Kgl. Kapelmusica. Rudolf Steiner-Skolen Kvistgård, Steinerskolen i Allerød, samt Vidarskolen. 40 år.
Den dag, Anne Lindeskov forlod Vidarskolen og trådte ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, var det et skridt ind i et meget anderledes læringsmiljø. Væk var det trygge, nærværende og inkluderende skoleliv.
– Jeg kan huske, at jeg var chokeret, og jeg følte mig svigtet. Det var som et parallelsamfund. Væk var mine nærværende lærere, og jeg skulle på egen hånd lære en ny måde at være på. Et andet “sprog” og en anden mentalitet – blandt andet konkurrencementaliteten, som jeg havde – og har – det meget svært med. Jeg brød mig heller ikke om eksaminerne.
Anne Lindeskovs beskrivelse danner klangbund hos forældre, der fravælger steinerskolen, ud fra betragtningen om, at det er synd at lave små sarte blomsterbørn, der alligevel knækker, når de kommer ud i det rigtige og brutale samfund. Men ræsonnementet klinger falsk, når hun fortsætter:
– Når jeg ser tilbage i dag, så er jeg ret sikker på, at skiftet af miljø ikke har haft den store betydning. Det er jo under alle omstændigheder hårdt, når man pludselig skal ud og lære at blive voksen. Overgangen fra skole til konservatorium havde sikkert været endnu mere hård, men bare på en anden måde, hvis jeg ikke havde haft så fuldfed en skolegang.
At blive set
Det, der gjorde, at Annes skolegang var netop ”fuldfed”, var hendes lærer Sigurd Franks evne til at se hende – og hendes kammerater – som noget ganske særligt:
– Jeg følte mig i den grad forstået. Han så lige igennem mig og satte mig pænt på plads, når det var nødvendigt. Det var det vist ofte. Han gav mig rum til at udfolde min musik allerede fra de tidlige klasser. Jeg blev en, som “kunne noget”. Jeg er overbevist om, at han formåede at få alle i klassen til at føle sig sådan, som én, der var noget særligt!
Med det var ikke kun eleverne i Annes Lindeskovs klasse, der var særlige, skolen var det også:
– Som barn var jeg meget opmærksom på, at min skole var anderledes.
Det groede fast i mig, og jeg har stadig en indbygget refleks, der vil undskylde eller forklejne min anderledes skole. Jeg fatter ikke hvorfor, for jeg var jo heldigere end dem, jeg ind imellem forsøgte at please. Det er faktisk ganske underligt, for i de år, der er gået siden jeg forlod skolen, har jeg ændret mit syn på den – det er faktisk blevet mere og mere positivt:
– Jeg mærker nu den ballast af viden, jeg har at trække på både bogligt og håndværksmæssigt. Jeg fornemmer, at min skolegang har været med til at udvikle min omstillingsparathed, så den i dag er ganske udtalt, ligesom min empati er ganske stor. I mit arbejde har jeg en god evne til at se situationer oppefra ikke mindst i forbindelse med personale problemer. Det tilskriver jeg min skolegang.
Det at vælge skole til sine børn
– Jeg kan ikke lade være med at sammenligne min skolegang med mine kollegers og frem for alt mine børns. Begge mine børn går på Zahles Seminarieskole. Og selv om det er en aldeles udmærket skole med et meget højt niveau, så er det jo slet slet ikke det samme. Og næsten hver dag fortryder jeg, at jeg ikke kæmpede hårdere, da min skeptiske mand og jeg skulle vælge skole for dem.
– Når min mand og jeg sammenligner skolegang, så er det underligt, at jeg ikke kunne overbevise ham om at sætte vores børn i en steinerskole. For han synes, at både min almendan- nelse og litterære viden fra skolen er bedre end hans – for ikke at tale om kunstforståelse og håndværksmæssige færdigheder. I dag er han faktisk blevet noget mere åben for muligheden, og hvis vi skulle tage beslutningen nu, ville vi nok vælge steinerskolen.
En del steinerelever forlader steinerskolerne efter 9. klasse for at gå i gymnasiet. Det sker ofte, fordi gymnasiekaraktererne på eksamensbeviset – hvis de er høje nok – giver direkte adgang til de videregående uddannelser. For steinerskoleelever med 12 års skoleforløb er adgangen til de videregående uddannelser lidt mere kringlet. Men ifølge Anne Lindeskov vil det være synd at springe fra, inden den afsluttende læringsflodbølge.
– Overskolen er en Rolls Royce indenfor skolegang! Der var et stort over- skud og overvældende mange kompetente lærere. Den måde, hvorpå vi blev nurset, provokeret, støttet og udfordret, er noget, jeg aldrig glemmer. I under- og mellemskolen får man lagt fundamentet ganske langsomt, men så i overskolen kommer der en tsunamiagtig udvidelse af horisonten. Det var fantastisk og helt klart kronen på værket.
Fra udgivelsen ‘Leve helheden’ – 15 interviews med tidligere steinerskoleelever, forældre og eksperter
Samlet af Thomas Uhrskov
