Om at udvikle sig i naturligt tempo

Thomas Uhrskov, Journalist og far til tre børn i Rudolf Steiner-Skolen Kvistgård, Bestyrelsesmedlem, og med i 11-12 gruppen.

Det er mig, der har interviewet personerne, der optræder i denne bog (Leve helheden, red), og tillad mig at lave ét interview mere. Nemlig med mig selv.

Hvorfor har du sat dine børn i steinerskole, når du og din familie bor 50 meter fra en udmærket kommuneskole?

– Nu skal praktik, økonomi og fysiske afstande ikke være det mest afgørende i noget så vigtigt som ens børns introduktion til livet. Ja, måske et lidt højtravende udtryk, men jeg tror, at vi skal se skolen som meget mere end et sted, hvor man lærer et bestemt pensum. Skolen er også styrende for, hvordan vi i resten af vores liv kommer til at lære. Og her har Steinerpædagogikken meget at byde på. Den lidt gammeldags, spørgende og noget langsomme undervisningsform med mange gentagelser viser sig at skabe en stor interesse hos børnene. Jeg vil hellere have, at mine børn er “interesserede og engagerede”, end at de partout skal kunne læse og dividere inden 2. klasse.

– Det er deres engagement, interesser, moral og sociale kompetencer, der sikrer dem succes senere i livet.

Forlæng barndommen

Men de skal vel lære at læse?

– Ja gu’ skal de det, men hvorfor i første klasse? For at vide, at der er krig i Syrien? For at overtage læsningen af godnathistorien? Der er mig bekendt ingen undersøgelser, der viser, at man bliver en bedre eller dygtigere læser, fordi man knækker koden tidligt. Tværtimod ved vi, at et stort indlæringspres skaber psykiske problemer, lavt selvværd, skoletræthed og depressioner.

– Jeg er vild med at forlænge barndomme så meget som muligt. Som 14-årig spurgte jeg stadig mine kammerater om de “kunne lege”. I dag ryger ordet “lege” ud af børns ordforråd, når de er 9 år. Hvad er der galt med at være barn og barnlig?

– Mennesker er natur. Så tag dog ved lære af naturen! Vi ved jo godt at tomater, korn og fyrretræer bliver af en slap og dårlig kvalitet, hvis vi forsøger at speede vækst og mod- ning op. Hvor svært er det at se, at det også gælder for mennesker!

– Min farmor sagde altid “hastværk er lastværk” og måske rummer den sætning mere sandhed, end vi umiddelbart tror.

Masser af gode skole

Og du mener så, at steinerskoler er den bedste skoleform?

– Nej, naturligvis ikke. Der er masser af gode skoler, også gode folkeskoler. Men jeg er vild med, at vi kan vælge. Vild med, at forskellige skolesystemer kan inspirere hinanden. Vild med, at der er forskellige bud. Og så er jeg også vild med det gamle kinesiske ordsprog, der lyder: “Hvis ikke du ændrer retning, så ender du dér, hvor du er på vej hen.” Og som jeg ser udviklingen, så har vi brug for et retningsskifte. Her udgør steinerskolerne ét bud.

Men du har selv tidligere kaldt skolerne en “sekt”?

– Ja, men det var for at provokere. Der sker jo ofte det, at folk bliver dogmatiske i deres holdninger, og pludselig er der nogen, der mener at have patent på sandheden. Den effekt rammer også steinerskolerne ind imellem. Så råber jeg op og håber at de frelste hopper ud af munkekutterne. Men lad mig lige slå fast: Der er ikke tale om en sekt. Faktisk er det vigtigt at vide, at skolerne aldrig underviser eleverne i antroposofi, som jo er udgangspunktet for pædagogikken. Det kan man også læse i et netop udgivet forskningsprojekt fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Så sekt, nej – selv om man godt kan møde en klidmoster og en uldfætter i ny og næ.

Hvad har du lært ved at interviewe menneskene i denne bog?

– Det har været sjovt at opleve, at selv om personerne i bogen er meget forskellige, så er det nogle af de samme ting, de fremhæver. De interviewede snakker om, at deres skolegang har gjort dem “interesserede”, “engagerede”, “viljestærke” og “kreative i deres tænkning”. Og når en professor, en gartner, en musiker, en forsker, en jordemor og de andre interviewede på hver deres måde afslører samme brede, åbne og engagerede menneskesyn, så er det næppe tilfældigt.

– Det eneste, de interviewede har til fælles med hinanden, er deres skolegang og så deres måde at møde verden på. Så lur mig, om ikke der er en sammenhæng mellem de to ting: Skolegangen og livssynet.

Fra udgivelsen ‘Leve helheden’ – 15 interviews med tidligere steinerskoleelever, forældre og eksperter
Samlet af Thomas Uhrskov