Fremmedsprogsundervisning i de tre første skoleår
I Steinerskolen begynder fremmedsprogsundervisningen med to sprog – engelsk og tysk – straks i første klasse, hvor børnene endnu har efterligningskræfterne i behold og derfor med legende lethed kan begive sig ind i det fremmede sprog. Ulrike Müller er sproglærer ved Steinerskolen. Hun giver her et indtryk af hvordan den første fremmedsprogsundervisning gribes an med udgangspunkt i bevægelsen.
På Rudolf Steiner-skolerne undervises i fremmedsprog fra første klasse. I Danmark er det sædvanligvis engelsk og tysk.
Sprogundervisningen på en Rudolf Steiner-skole har frem for alt som mål at vække interesse for det fremmede sprog og hele den kultur som er knyttet til det. Undervisningens mål er ikke udelukkende at udvikle de kommunikative evner hos børnene, men også at give dem stærke indre oplevelser af sprogets klang og rytme og lade dem leve sig ind i poesi, drama og litteratur.
Efterligningsevnerne
Den tidlige sprogundervisning tager udgangspunkt i efterligningsevnerne, som børnene på dette tidspunkt endnu kan gøre brug af. De er stadigvæk meget stærkt forbundet med deres omgivelser, og deres tilgang til sproget er følelsesmæssig og ikke bevidst. Ved siden af de nye sjælelige evner, som langsomt udvikler sig i denne periode, er efterligningen stadig ganske naturlig for børnene og man kan med fordel benytte sig af den i den tidlige sprogundervisning.
På lignende måde som når barnet gennem efterligning lærer modersmålet, må det møde det nye sprog gennem et levende mundtligt forbillede og have mulighed for at erfare intonation, klang og rytme ved at ’smage’ på sproget og lytte til det.
Undervisningen foregår så vidt muligt på fremmedsproget, hvor lærerens tale ledsages af udtryksfuld mimik, bevægelser og gebærder og direkte oversættelse undgås, for at barnet når til en umiddelbar oplevelse af sproget. Gennem børnesange, recitation af enkle rim, remser og digte lærer børnene hurtigt at forstå ord og vendinger når de ledsages af de tilhørende bevægelser.
Timens indhold er kendetegnet ved at være en vekslen mellem egenaktivitet og aktiv lytten, hvor recitation, gættelege, sange og bevægelseslege afløses af meget enkle fortællinger eller små dramatiske episoder. Opbygningen af et fast forløb af timerne giver tryghed gennem genkendelse, mens den fantasifulde variation af den kendte rytme vækker og motiverer til deltagelse.
Et kunstnerisk fag
I løbet af de første tre skoleår lærer børnene at beherske de vigtigste lyde i det fremmede sprog og får en fornemmelse for ordstilling og sprogets melodi. De vil kunne forstå enkle historier og have et aktivt ordforråd omfattende de genstande der befinder sig i deres omgivelser, såsom tingene i klasseværelset, på skolen, dyr, familiemedlemmer, tal, ugedage, måneder, årstider, beklædningsgenstande, farver, foruden præpositioner og en del adjektiver og verber. Derudover vil de have gjort erfaringer med verbets bøjning i nutid og datid, ental og flertal, personlige stedord og ejestedord.
Sprogundervisningen på en Rudolf Steiner-skole hører til blandt de kunstneriske fag. Det er svært at forestille sig at skulle lære børn at synge ved at forklare dem noder, takt og rytme. Ej heller ville man lære dem at male ved at beskrive hvordan penslen skal føres. I disse sammenhæng er det indlysende at børnene gennem efterlignende handlinger må gøre deres erfaringer og således udvikle deres evner gennem øvelse. På samme måde kan børn føres ind i sprogets kunst ved at man giver dem mulighed for at erfare sprogets intonation, rytme, klang, og ved at de får en fornemmelse for sprogets grammatik uden at være bevidst om eksistensen af den.
Af Ulrike Müller
Denne artikel blev bragt i ‘Barndommen genudsendes ikke’, 2000
