Eurytmi – bevægelser, som giver viden, du ikke kan læse dig til
Vi kender alle til at sige “Jeg har lige været ude for en meget bevægende oplevelse, jeg bliver bevæget, der er noget, som bevæger mig…”
At blive bevæget betyder at blive berørt i sit inderste.
Eurytmi er bevægelse – og det er et fag på skemaet i Rudolf Steiner skoler og børnehaver. Men, hvad er egentlig “eurytmi”?
Eurytmi er et bevægelsesfag, hvor klassen står i en kreds og for eksempel bevæger sig til en fælles rytme. Måske går hver anden i kredsen en modrytme eller holder takten. Lige meget hvad der bliver gjort, er man tvunget til at forholde sig til hinanden, nødt til at vide præcis, hvor de andre er i forhold til en selv og omvendt. Eurytmi kræver altså, at man er sig helt bevidst om det sociale. Bevidst om at være en del af en helhed.
Skolens mange fag er vigtige hver for sig
Min gamle matematiklærer brugte meget tid på at få klassen til at indse, at matematik er skolens vigtigste fag, for hvis man ikke forstår at tænke med matematisk klarhed, lærer man aldrig at forstå alt andet. Man fik næsten indtryk at, at selve meningen med livet aldrig ville gå op for os, hvis vi ikke forstod at elske matematik. Mange faglærere har en snert af dette, og hvor er det dog fantastisk. De er begejstrede for faget og kan netop derfor vække begejstring hos eleverne. Og hvert enkelt fag er unikt og står i timerne som centrum for alles opmærksomhed. Man samler sig om faget og prøver på at gennemtrænge det. Prøver på at forstå det.
Lad os nu for en stund tage alle disse dejlige fag under armen og gå over i skolens sal, og lad os så bruge eurytmien som redskab, til at forbinde os med fagene på en lidt anden måde. For gennem eurytmien studerer og arbejder vi ikke med faget, her er vi faget. Vi springer ind i det og får dermed muligheden for at “forstå”det indefra, hvilket selvfølgelig gør det mere levende og nærværende, mere virkeligt for den enkelte. Lad os tage et par eksempler:
Dansk i 1. klasse. Her skal bogstaverne læres. Hvert bogstav i alfabetet har sin kvalitet og lyder på sin måde. Skal vi sige A åbner strubehovedet sig. Den bevægelse strubehovedet gør, gør vi med hele kroppen og bliver os bevidst om den “lukken sig op” der ligger som kvalitet i bogstavet A. B har en helt anden kvalitet i sig. Form og fasthed, men også fylde og varme. Strubehovedets bevægelse, og dermed også vores, er helt anderledes. Hver lyd sin kvalitet. Vi er disse lyde. Vi sætter bogstaverne sammen og er ord: Et træ, en mølle en sol.Vi sætter ordene sammen og er et digt, et eventyr. Vi er derinde, hvor det sker og oplever skrive-læseprocessen indefra. Tænk engang hvor levende, hvor vedkommende alting bliver.
Er det svært at medopleve, så prøv at mærke efter, hvor stor forskel der er på, at gå i stormvejr og at være stormen.
Hele kroppen bliver forbundet med læreprocessen
Gør vi nu et kæmpespring til en 9. klasse, hvor de har arbejdet med forskellige digtformer. Her kan eurytmien hjælpe med til, at oplevelsen af digtet bliver virkelig. Et dramatisk digt vil man bevæge sig helt anderledes til end et kærlighedsdigt. Man er digtet med lyde, grammatik, formprincipper, stemninger, farver osv.
At forstå brøkregningen i 4. klasse kan for nogle elever være vanskeligt, men får man lov til at bevæge sig på kredsen i forhold til hinanden, og være en del af den cirkel, der gennem forskellige bevægelser, pludselig deler sig i to, fem, tolv, bliver forholdet til brøkregning en del af een selv og ikke bare noget, man skal forstå. Det kan godt være, der er elever, der stadig ikke er helt klar over, hvad det hele går ud på, men det gør ikke noget for dét også at være brøkregning i stedet for kun at lære brøkregning gør, at hele mennesket, hele kroppen bliver forbundet med læreprocessen. Det gør, at stoffet lever videre i det indre, ikke som huskestof i hovedet, men som noget, der bliver en del af helheden og som kan hentes frem, når man er klar til at bruge det.
Geometrien begynder i 5. klasse. At gå en femstjerne eller at være 4 personer, som står i hver sit hjørne af et kvadrat, at lade dette kvadrat forvandle sig til et rektangel, en rombe, en trapez osv. gør begreberne levende.
Også i zoologi kan indlevelsen i de forskellige dyrs bevægelser og form sige rigtig meget om dyrets væsen.
Selve musikken og forskellen på for eksempel en moderne og en klassisk komponist taler for sig selv, når man går ind i musikken, går ind i toner og intervaller, dur og mol. At være det instrument, musikken bliver spillet på, at mærke forskellen på at være en violin og en trompet er “bevægende”.
Det var et par eksempler – som en ægte elsker af mit fag, kunne jeg selvfølgelig blive ved.
Eurytmi forandrer sig med barnet
At give eleverne viden betyder, at læreren giver en samling af oplærte kundskaber videre.
At give eleverne kunnen vil sige, at hjælpe med til at gøre elevens redskaber stærke og brugbare; det må lære at tænke selvstændigt, lære at blive sig sine følelser bevidst og lære at handle på det tanker og følelserne byder.
Eurytmi er blandt andet tanker og følelser i bevægelse, i handling og understøtter dermed lærerprocessen i de andre fag.
Et børnehavebarn er altid i bevægelse, lever i bevægelse. At gøre eurytmi med børnehavebørn er noget helt særligt for eurytmien er naturlig for de små. Hvis jeg løfter armene, gør barnet det også og hvis jeg løber, løber barnet med. Når det har noget med bevægelse at gøre, er vi så meget et med det lille barns livselement, at det bare er at gå foran. I grundskolen, hvor bevidstheden om mig og de andre vågner, skal man lære samarbejdets svære kunst. I mellemskolen, hvor den enkeltes bevidsthed om sig selv er (og skal være) meget stærk, er samarbejde svært, men i overskolen bærer bestræbelserne frugt og det bliver muligt at tage hver sin rolle i helheden og samarbejde bevidst. Det, der i børnehaven var natur, er i overskolen blevet kultur.
I børnehave og børnehaveklassealderen er eurytmiens bevægelser med til at skabe harmoni i barnets indre. Vi bevæger os til digte og eventyr, er vandet i bækken, blomsterne på engen og bjørnen i skoven. Også i de lavere klasser lever eleverne sig helt ind i forskellige elementer, i planter og dyr, men på hvert klassetrin kommer nyt til. Nyt som understøtter og bygger med på den naturlige udviklingsproces og den faglige kunnen, der bliver arbejdet på i de andre timer.
Følelsernes udvikling
Ser vi nærmere på barnets udvikling i mellemskolealderen, er overskriften følelsernes udvikling. Alle, som har haft med børn at gøre i den alder, er ikke i tvivl om, at der foregår en enorm udvikling på det område, at man må tage disse følelser meget alvorligt og hjælpe eleverne til at få styr på dem.
I en eurytmitime i 7. klasse kan man ikke bede eleverne om, at føle sig ind i noget som helst. Alle følelser er i forvejen udenpå tøjet og eleverne er meget sårbare. De skal ikke røres ved, disse følelser. De skal ikke dyrkes, men have hjælp til at finde på plads i helheden. I eurytmitmerne foregår dette ved hjælp af koordinerings- og præcisionsøvelser og frem for alt, øvelser som gør det nødvendigt, at følges ad, vente på hinanden, tage hensyn til hinanden osv Øvelser, som giver følelserne den form de mangler og som gør det nødvendigt at glemme sig selv og være opmærksom på helheden.
I overskolen, hvor det faglige fylder rigtig meget i skemaet er eurytmien et belivende element. Tankerne bliver udfordret det meste af skoledagen, men de skal holdes levende, og arbejdet i eurytmitimerne er en hjælp til, at få hele mennesket til at være med i tankeprocessen.
Først gennem et intenst arbejde med eurytmien når man til en erkendelse af, hvilken visdom der gemmer sig i eurytmiens elementer og hvorfor det er et genialt hjælpemiddel i det pædagogiske arbejde.
Gennem kunnen er det muligt at nå til viden; en helt anden slags viden end den man blot læser sig til!
Af Anita Vincentz
Anita Vincentz er skoleleder og eurytmilærer på Kristofferskolen i Roskilde
Denne artikel har været trykt i det norske Steinerbladet.no, #3 / 2009
Foto: http://www.waldorf-schwerin.de/schule/eurythmie0.html
