Vil I gerne skrive jeres barn op til en kommende årgang i børnehaveklassen, så skal I benytte vores online venteliste her på siden.
Ved opskrivning skal man benytte MitID.
Der opkræves et ventelistegebyr på kr. 450,-. Du modtager en kvittering for opskrivningen. Såfremt du ikke har modtaget kvitteringen, skal du tjekke dit spam-filter.
Forud for opskrivningen kan du deltage i på et af vores rundvisninger, hvor der er mulighed for at høre mere om børnehaveklassen og skolegangen. Rundvisninger for kommende børnehaveklasser afholdes to gange årligt. Du kan tilmelde dig her.
I efteråret inden skolestart i børnehaveklassen, bliver I inviteret I til en informationsaften (deltagelse er obligatorisk) for kommende børnehaveklasseforældre, en ‘mini-besøgsdag’ for barnet og jer forældre og evt. en personlig samtale mellem kommende lærer, barn og familie. Møder og besøg finder sted i efteråret i kalenderåret før skolestart.
I kan læse mere om optagelse til kommende børnehaveklasser her
Hvis I overvejer et skoleskift for jeres barn, er I velkomne til at kontakte os på kontorets mail: kontor@byenssteinerskole.dk.
Ved ønske om plads på nuværende årgange, skal I i første omgang opskrive jeres barn/børn på vores online venteliste.
Opskrivning på ventelisten sker via linket her på siden. Der opkræves et ventelistegebyr på kr. 450,-. Du modtager en kvittering for opskrivningen. Såfremt du ikke har modtaget kvitteringen, skal du tjekke dit spam-filter.
Herefter sendes kvittering for opskrivning på mail til skolens kontor kontor@byenssteinerskole.dk.
Vi vil herefter kontakte jer for en personlig samtale. Til samtalen deltager én fra skolens ledelse samt klasselæreren. Afhængig af klassetrinnet vil barnet også blive indbudt til samtalen. I forbindelse med mødet vil I også få en rundvisning på skolen.
For personlige spørgsmål og nærmere information om optagelse kontaktes skolens kontor på kontor@byenssteinerskole.dk.
Det indbetalte ventelistegebyr er et administrationsgebyr for opskrivningen. Det tilbagebetales ikke, hvis barnet eventuelt ikke bliver optaget.
Er du interesseret i at høre generel information om skolens hverdag og værdier, er der mulighed for deltagelse i et af vores månedlige informationsmøder. Datoer og tilmelding finder du her.
Vi kan også anbefale at læse mere om pædagogikken. I finder bl.a. information i Steiner bladet – ekstranummer 2017.
Byens Steinerskole har en prioriteret venteliste:
- Søskendebørn
- Særlig tilknytning til skolen/pædagogikken
- Anciennitet under hensyntagen til køn (der tilstræbes en ligelig fordeling)
Opskrivning på ventelisten kan kun foretages, hvis følgende kriterier er opfyldt:
- Barnet skal have folkeregisteradresse hos opskriveren, og opskriveren skal have fuld eller delt forældremyndighed.
- Der skal benyttes Nem-Id/Mit-ID.
- Der skal betales ventelistegebyr på kr. 450,-.
Der kan løbende foretages ændringer af e-mail, telefonnummer eller tilføjes kommentar vedr. barnet, ved at logge ind på det nedenstående link og logge på med Nem-id/Mit-ID. Samboende forælder kan efterfølgende også logge ind og tilføje kontaktoplysninger.
Der er ikke garanti for optagelse når man skriver sit barn på ventelisten.
Hvis du ikke længere ønsker at have dit barn opskrevet på ventelisten bedes du kontakte os.
Hvis barnet tilbydes optagelse på Byens Steinerskole er det en forudsætning at forældremyndighedsindehaverne er enige om at melde barnet ind på skolen.
Hvis du har brug for hjælp til opskrivningen, er du velkommen til at kontakte skolens kontor på tlf. 71 96 70 52.