You are here:

NY Børnehaveklasse 2023

Interessen for optagelse til vores børnehaveklasse er så stor, at vi har besluttet at oprette et ekstra spor.

Optagelsesprocedure er i gang, så er I interesserede skal vi bede jer kontakte kontoret på kontor@byenssteinerskole.dk eller på telefon 71967052.

Til optagelsen er det vigtigt at I fremsender

  • En børnehaveudtalelse fra jeres barns nuværende børnehave: Send følgende link til børnehaven, der skal skrive deres udtalelse i formularen.
    Har børnehaven deres egen skabelon for en udtalelse, er I velkomne til at sende den i stedet for at bruge vores formular. Send den i så fald til kontor@byenssteinerskole.dk og skriv Børnehaveklasse 2023 i emnefeltet.
  • En Forældrebeskrivelse af jeres barn: I forældre skal udfylde denne formular. 
    Vi modtager formularen når I klikker send nederst i formularen, I modtager ingen kvittering og vi kan desværre ikke sende bekræftelsesmail til hver enkelt af jer. Vi kontakter jer hvis der mangler noget.

Vi skal gerne modtage begge dokumenter så hurtigt som muligt. 

Nænsomhed og ærlighed omkring jeres barn er i hele skoleforløbet en hjertesag for os.

Vi passer på børnene – også i optagelsesproceduren. Derfor beder vi Jer forældre om at vente med at inddrage jeres barn, indtil vi har givet hinanden grønt lys for børnehaveklassestart.

Kom til en rundvisning på skolen

Vores erfaring fortæller, at hjemmets opbakning til skolehverdagen er afgørende for det enkelte barns og klassens trivsel. Det er væsentligt, at I som forældre er godt orienteret om vores undervisningsform, de pædagogiske mål og fagenes indhold.

Derfor opfordrer vi altid forældre til at deltage i en rundvisning, hvor I kan høre mere om pædagogikken og om vores skole.

I kan også læse lidt mere om pædagogikken i Steiner bladet – ekstranummer 2017.

I får hurtig respons

Alle forældre får respons så hurtigt som muligt, når vi har læst børnehaveudtalelserne og jeres beskrivelser igennem