Bothmer-gymnastikk Gymnastikkfaget har ikke alltid de beste vilkår på steinerskolene. Noen skoler mangler egen gymnastikksal og må begrense undervisningen til de timene de får tildelt på naboskolene. Andre har ikke gymnastikklærer med annen tilknytning til skolen enn en som kommer og tar noen timer. Men heldigvis finnes det flere skoler som har både sal og…
Antroposofi – en forsøgsmetode i det at være menneske Hør engang en lille historie fra Japan: “En lille dreng kommer hjem fra skole og fortæller sin mor, at man i Amerika har aberne til forfædre. Moderen svarer, at mennesker her lykkeligvis er solens børn, og at man må have medfølelse med amerikanerne.” Det er nemlig…
Steinerskolens evalueringskultur Lovgivningen for friskoler kræver at skolerne anvender evalueringer både mht. den individuelle elev og skolen som helhed. Evalueringerne skal anvendes til at vurdere graden af målopnåelse og til at korrigere indsatsen individuelt og for hele skolen. Det kunne umiddelbart lyde skræmmende, fordi Steinerskolen som et af sine karakteristiske trak hæger om netop ikke…
Kunstundervisning og kulturudvikling Enver kulturperiode har sit specifikke kunstneriske udtryk. I Steinerskolen præsenteres eleverne for dette såvel gennem fortællinger og billeder, som igennem deres eget arbejde med forskellige formsprog. I denne artikel giver I denne artikel giver Jørgen Sadolin eksempler på de forskellige kulturperioders kunstneriske udtryk og skildrer den måde, hvorpå der i skoleforløbet arbejdes…
Engelskundervisningen i overskolen Hanne Winterberg, engelsklærer i overskolen, giver eksempler på hvordan de ting der er anlagt i under- og mellemskolens sprogundervisning, i overskolen udfoldes i takt med det unge menneskes bevidsthedsudvikling. “What’s the use of learning English?“ Stiller man dette spørgsmål til en 9-klasseselev, får man pragmatiske svar som “Det er godt at kunne…
Rudolf Steiner-skolens læreplan – en skitse Det træ undervisningens frugter skal modnes på, er læreplanen. Den bygger på barnets udvikling gennem de 12 skoleår og skal forstås som en stadig udfordring for læreren til fordybelse og udvikling. Jan Thiesen, klasselærer og overskolelærer, skitserer her læreplanens indhold på de forskellige klassetrin. Der øves højtlæsning i 2.…
Læsefærdighed Børns læsefærdighed er et aktuelt emne. Hvornår og hvordan kan læseundervisningen gribes an så den tager hensyn til barnets udviklingsbehov? I den pædagogiske debat er skolebørns – og for den sags skyld mange voksnes – (manglende) læsefærdighed et meget påtrængende spørgsmål lige nu. Hvordan bliver vi en befolkning af gode læsere? Tendensen går mange…
Det skabende nu i musikken I musikken kaldes der på de skabende kræfter på en anden måde end i billedkunst og skulptur, siger Jørn Bendixen, musik- og klasselærer. Han giver sit bud på hvad der er musikkens væsen og dens betydning som almendannende fag. “Livet leves forlæns, men forstås baglæns!“ Alle kender denne sætning,…
Når der er Norden over det hele –Et indblik i den horisontale læreplan i en 5. klasse Hvad betyder det egentlig at arbejde med sammenhæng i undervisningen? At give eleverne mulighed for fordybelse? At arbejde kunstnerisk, bogligt og håndværksmæssigt med fagene? Dét giver en klasselærer i 5. klasse her et eksempel på. For mig indfanger…
Læreren bestemmer det hele!? I en bikube hjælper alle dronningen og hinanden, fordi de ved, at dronningen kender den rigtige vej. Og kun gennem samarbejde, kan alle trives og kuben bestå. Sådan er det ikke, når eleverne mødes for første gang og skal til at gå i skole. Men sådan bliver det efter nogle år, hvis…