Ofte stillede spørgsmål

Klasselæreren er ikke den eneste lærer, der underviser børnene. Alle klasser har faglærere, der underviser i fag som eurytmi, håndværk, fremmedsprog, musik, osv.

Klasselæreren er dog ansvarlig for hovedfagsundervisningen i det første 90 minutters modul ved begyndelsen af hver skoledag. En hovedfagsperiode varer oftest 3-4 uger, og undervisningens indhold er beskrevet i de enkelte fags pensum. I vores tid er det en udbredt opfattelse, at uddannelse primært består i at overlevere information. Men set fra et steinerpædagogisk synspunkt er det nok så vigtigt, at skolegangen også vækker og udvikler andre sider i eleven, som fx evnen til at tænke klart og kritisk, til at opleve og forstå fænomener i verden, samt evnen til at skelne mellem, hvad der er smukt, godt og sandt.

Det er naturligvis vigtigt, at den enkelte steinerlærer er i stand til at undervise kompetent og inspirerende i hele fagviften, men nok så vigtigt er også lærerens ansvar for at skabe et godt og omsorgsfuldt klassefællesskab med plads til og accept af den enkelte elev. Lærerens arbejde med egne indre værdier er en vigtig forudsætning for, at barnet kan udvikle sig og vokse som menneske og blive parat til mødet med verden udenfor skolen.

Dette er et ofte stillet spørgsmål, fordi denne tradition står i skarp kontrast til Folkeskolens hyppigere udskiftning af klasselærerne. I Steinerskolen forsøger man så vidt muligt at beholde den samme klasselærer så længe, som det er fagligt og pædagogisk forsvarligt, fordi erfaringen viser, at hvis barnet føler sig tryg i forhold til sin lærer, så giver det et bedre udgangspunkt for både læring og trivsel. Også forholdet mellem lærer og forældre har bedre vilkår for at udvikles positivt over den længere periode.

Fordi et barns skolegang handler om at udvikle mange forskellige kompetencer, hvoraf mange ikke umiddelbart lader sig teste og måle, vælger Steinerskolen at give tid til fordybelse og en langsommere progression. Steinerskolens lærere har stor frihed til at tilpasse undervisningen til den enkelte elevgruppe, således at eleverne kan udvikle viden og kreativitet og få en oplevelse af, hvad det vil sige at mestre noget og at have lyst til at lære på eget initiativ. Standardiserede tests fremmer ikke noget af dette.

Steinerskolen har frihed til at planlægge undervisningen, så det passer til den steinerpædagogiske linje, så længe den samlede undervisning står mål med Folkeskolens mål. Det betyder, at undervisningen dækker de samme læringsmål, blot med et andet pædagogisk fokus. Fremskridt og læringsmål for de første fire år adskiller sig væsentligt fra Folkeskolens mål, og da de nationale tests tager udgangspunkt i disse mål, giver det ikke for alvor mening at lade Steinerskolens elever på disse klassetrin lave disse tests.

Tidligere steinerskoleelever repræsenterer en bred vifte af fag og erhverv, herunder medicin, jura, videnskab, teknik, IT, kunst, samfundsforhold, politik, og andre fag indenfor den akademiske verden. Ifølge en undersøgelse af tidligere steinerskoleelever i USA:

• havde 94% taget en videregående uddannelse
• 47% valgte humaniora eller ‘fine arts’
• 42% valgte videnskab eller matematik
• 89% af de adspurgte var meget tilfredse med deres valg af erhverv
• 92% af de adspurgte lagde vægt på evnen til at tænke kritisk

Et af de centrale mål i Steinerpædagogikken er at fremme en sund udvikling af barnets egen fantasi. Kreativitet er en væsentlig del af den samlede tankevirksomhed. Forskning viser, at overdreven forbrug af skærm hos børn, hæmmer deres evne til egen billeddannelse, dvs det kan hæmme udviklingen af barnets fantasi. At computere og mobiler med alt, hvad de indeholder nu om dage, udgør en stor og tvivlsom påvirkning af børns udvikling understøttes af megen forskning, og det er derfor vigtigt, at lærere og forældre samarbejder om en fornuftig fælles holdning til brug af disse medier.

• https://kaiserfamilyfoundation.files.wordpress.com/2013/01/zero-to-six-electronic-media-in-the-lives-of-infants-toddlers-and-preschoolers-pdf.pdf
• http://newsroom.ucla.edu/releases/in-our-digital-world-are-young-people-losing-the-ability-to-read-emotions
• http://newsroom.ucla.edu/releases/is-technology-producing-a-decline-79127

Læringsmålene i Steinerskolens grundforløb er ikke tidsmæssigt sammenfaldende med målene i Folkeskolen før i 9. klasse. Ikke desto mindre har børn, der begynder i en Steinerskole i løbet af de fire første skoleår, som regel nemt ved at tilpasse sig undervisningen og dagligdagen i  Steinerskolen. Nye elever vil ofte opleve, at der er meget nyt at lære fx indenfor kunstneriske og sociale aktiviteter. Men at vænne sig til at lytte er især vigtigt, da det meste af det faglige indhold i Steinerskolen, bliver præsenteret mundtligt af læreren. Den mundtlige overlevering betoner den menneskelige relation mellem elev og lærer og er vigtig for en sund læring, der har fokus på forståelse snarere end overlevering af informationer.

Børn, der kommer fra fx Folkeskolen og er vant til at lære fra computere og andre elektroniske medier, bliver ofte nødt til at aflære nogle af de sociale vaner, der følger med disse medier. Ikke mindst konkurrencementalitet og fokus på facts. Til gengæld skal de i gang med at bruge deres kunstneriske og praktiske evner i langt større omfang, end de er vant til, fx  ved at lave periodehæfter med egne tekster og tegninger i hovedfag.

Børn, der skifter fra Steinerskolen til Folkeskolen i begyndelsen af grundskoleforløbet, vil sandsynligvis blive nødt til at opgradere deres færdigheder og ændre deres tilgang til naturvidenskabsfagene, da disse fag i Steinerskolen er baseret på fænomenologi, hvorudfra de abstrakte begreber og love uddrages. På den anden side er Steinerskoleeleverne normalt godt forberedt til sociale undersøgelser, praktiske og kunstneriske aktiviteter og matematik.

Der opstår ofte diskussioner om Steinerskolenes holdning til vaccination, fordi man i nogle Steinerskoler har en noget lavere frekvens af vaccination end det nationale gennemsnit. Når beslutningen om vaccination eller ej kan opleves svær, er det som oftest, fordi nogle forældre er bekymrede over de mulige bivirkninger af vaccinerne. Men vaccination er stadig en frivillig sag, og vi respekterer naturligvis det valg, de enkelte familier tager.

Som lærere ligger den almene medicin og dermed vaccination udenfor vores faglige kompetenceområde, og vi opfordrer derfor den enkelte familie til selv at søge information forud for en beslutning angående dette spørgsmål.