At holde af det ukonventionelle
”DET FIK JEG MED MIG…” – tidligere Steinerskoleelever har ordet:
ANDREAS LINSDELL, Født i 1978
Gik på Rudolf Steinerskolen i Vordingborg fra 1981 – 1991
Uddannelse: Music Management, Rytmisk Musik- konservatorium i København
Arbejder som kunstnerisk leder på spillestedet STARS i Vordingborg.
Jeg bliver dagligt mindet om, at min skolegang på Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg har haft en væsentlig betydning for min tilgang og valg i livet som voksen. En tilgang, der betyder, at jeg ofte søger efter yderpunkter og holder af det ukonventionelle, når beslutninger skal tages, privat som professionelt. Det har aldrig været et mål for mig at tage skæve beslutninger, men vejen til målet bør være snoet, og en omvej i ny og næ bidrager ofte til et stærkt beslutningsgrundlag.
Når nu ikke alle er lige, er det essentielt, at der skabes rum til ulige udvikling hos det enkelte individ, hele vejen gennem skoletiden. Min skolegang på Rudolf Steiner havde netop dette rum som omdrejningspunkt, og det værdsætter jeg den dag i dag.
Jeg snuppede en masse kreativitet med mig, en god portion dannelse, empati samt evnen og lysten til at skabe mit eget jeg, inden jeg forlod Rudolf Steiner skolen, og forsatte på en almindelig kommuneskole. Herved oplevede jeg en skærende kontrast i de to meget forskellige måder, undervisningen blev udført på. Det var en svær omstilling.
Einstein har en gang sagt, at fantasi er vigtigere end kundskab. Det er vel fair nok, når pointen skal fremhæves, men det er i sammenspillet, at alt det sjove sker, og det er her, jeg føler, jeg be nder mig i dag.
Denne artikel har været trykt i Steinerskolen, #3 / 2012