You are here:

Ledige stillinger

Klasselærer til kommende 1. klasse 

Brænder du for at skabe et trygt, kreativt og inspirerende læringsmiljø?
Vi søger en engageret klasselærer til vores kommende 1. klasse, der har lyst til at tage ansvar for en ny årgang og følge dem gennem deres skoleforløb.

Vi søger en klasselærer, som:

  • Er et solidt og autentisk forbillede for børnene.
  • Kan skabe et inspirerende og trygt læringsmiljø, hvor nysgerrighed og glæden ved at lære er i fokus.
  • Underviser med udgangspunkt i Steinerpædagogikken og anvender fortælling, sang og en fænomenologisk tilgang til undervisningen.
  • Har erfaring med klasseledelse og kan skabe den rette struktur i hverdagen.
  • Er en stærk medspiller i skole-hjem-samarbejdet og har en åben, imødekommende og positiv tilgang.
  • Kan indgå i et tæt samarbejde med kollegaer om periodeplaner, pædagogisk udvikling og forældresamarbejde.
  • Har interesse for håndværksmæssige og kunstneriske metoder og kan bringe kreative fag i spil i undervisningen.

Vi tilbyder:

  • Et samarbejdende og engageret arbejdsmiljø med dedikerede kollegaer.
  • En velfungerende mentorordning med en erfaren kollega, der støtter din opstart.
  • En støttende og engageret forældregruppe, der bidrager til skolens fællesskab.
  • Fast sparring i indskolingsteamet og ugentlige møder om pædagogik og skoleudvikling.

Dine kvalifikationer:

  • Uddannet lærer.
  • Kendskab til eller lyst til at lære om Steinerpædagogik.
  • Erfaring med eller interesse for tværfagligt samarbejde.
  • Evne til at indgå i en kompleks hverdag og arbejde struktureret i et kreativt læringsmiljø.

Om Byens Steinerskole

Byens Steinerskole er en levende, eksamens- og karakterfri friskole med 275 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse – og med den hyggeligste børnehave med 31 børn.

Vi vægter praksisfaglighed, kreativitet og elevernes personlige udvikling og arbejder ud fra tanken om, at lysten til læring næres gennem processen – ikke blot resultatet. De boglige, kunstneriske og håndværksmæssige fag har lige stor betydning i undervisningen, og vi tror på, at børn udvikler sig bedst i et trygt og inspirerende fællesskab.

Vores pædagogiske ledetråde har rødder i 100 års pædagogisk erfaring, principper og værdier og er samtidig en del af den danske friskolebevægelse. Vi kombinerer tradition med nutidig udvikling. Vi er en engageret, mangfoldig og bevidst arbejdsplads, hvor vores medarbejdere er omsorgsfulde, tålmodige, samarbejdsvillige og omstillingsparate.

Praktiske oplysninger:

  • Tiltrædelse: 1. august eller gerne 1. juni, hvis muligt.
  • Ansøgningsfrist: 2. april 2025. Vi holder samtaler i uge 15.
  • Ansøgning sendes til: skoleleder@byenssteinerskole.dk
  • Løn: Efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Frederikke Larsson på: 52 11 91 49.

Byens Steinerskole opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Vi glæder os til at høre fra dig!