Musik løfter og beriger mennesker

I Rudolf Steinerskoler spiller musik en ganske særlig rolle, fordi vi kan lære så meget gennem musikken; at lytte, at følge andre, at øve os, at mærke og udtrykke stemninger og at bidrage til en fælles helhed.

Når hjerneforskere og universitetets pædagoger formidler deres nyeste viden, så bruger de begreber som “følelsernes intelligens” og “læring af sociale og følelsesmæssige kompetencer”. De belyser og beskriver dermed indlærings- og opdragelseselementer, som lægger sig tæt op ad Rudolf Steiners pædagogik. Skønt begreberne umiddelbart ser anderledes ud end dem vi finder hos Steiner, så vil man ved nøjere betragtning se, at et afgørende punkt er undervisningsmetode direkte fra menneske til menneske med kærlig og åben interesse for individet og dets unikke udvikling og muligheder.

Musik er en enestående læremester

I Rudolf Steiners pædagogik er der lagt stor vægt på kunsten. Der skal undervises i forskellige kunstneriske fag som maling, tegning, musik og teater, men nok så vigtigt er det, at lærerens undervisning i alle andre fag også skal være kunstnerisk. Heri ligger, at læreren skal undervise på en måde, så den enkelte elev får en oplevelse af sine helt personlige muligheder for at udvikle sig og bidrage til det fælles sociale liv. Pædagogikkens mål er faktisk, at eleven udvikler sig fagligt, socialt og følelsesmæssigt på en måde, som gør, at han eller hun uegennyttigt kan og har lyst til at bidrage til det sociale rum omkring sig.

Her har musikken en central betydning. I sig selv er den en kunstart, som løfter og beriger mennesker, men for eleven er to sider af den umiddelbart væsentlige: Udøvelse og lytten. At øve et instrument virker styrkende ind på koncentrationsevnen, at lytte til den frembragte tones renhed og klang samtidigt med at fingre skal sættes det rigtige sted på instrumentet i forhold til den læste node, er en yderst kompliceret aktivitet, som bringer de to hjernehalvdele (hemisfærer) i konstant korrespondance med hinanden. Det abstrakte forbindes med det kreative. En sublim og stærkt udviklende proces.

Øve, øve, øve

Når man spiller musik bliver det tydeligt, at man er nødt til at øve sig. Første gennemspilning af en ny melodi lyder sjældent særlig godt. At øve sig i at spille kan for eleven blive et billede på noget større; Et billede af menneskelivets udviklingsbetingelse. Hvis ikke der øves på forskellig vis f.eks i at vise hensyn til hinanden, så er der ikke noget forbedret at stille til rådighed for omgivelserne og sig selv. Det vil sige at øve er billede på en egentlig skolingsvej, som når vi oplever den i musikken, bringer liv, glæde og et indre løft. Mens den musikalske proces finder sted, er mennesket i sin aktivitet dér – ét med kunsten. Man glemmer sig selv. En helsebringende tilstand, fordi nu´et bliver stærkt.

Rudolf Steinerskolernes økonomiske situation for tiden bevirker, at der nogle steder skæres i faget musik. Det er meget kortsigtet, fordi netop faget musik er så præget af Steinerpædagogikkens grundidè om opdragelse til frihed, altså at opdrage mennesker til at kunne blive frie i deres virke. Det betyder, at mennesker med balance i tanke, følelse og vilje er helstøbte mennesker, som er livsduelige, fordi de har lært at øve sig, at bidrage – og at gøre det i et fællesskab med andre. Pædagoger og hjerneforskere peger på, at den almene skole må have øje for “følelsernes intelligens” og “læring af sociale – og følelsesmæssige kompetencer”. Dét har Steinerpædagogikken haft altid og det kommer blandt andet til udtryk ved, at den imødekommer et helhedssyn gennem kunstnerisk, musikalsk undervisning.

Af Jette Rymer
Jette Rymer er uddannet musikleder fra Jyske musikkonservatorium og Steinerlærer gennem 36 år. Hun er medstifter af Musik-deltids-seminariet og aktiv kursus- og foredragsholder. Desuden underviser hun i musik på Steinerskolen i Skanderborg og på pædagog-seminariet på Audonicon.