Lærkelunden er en lille privatinstitution med plads til 31 børn i alderen 1-6 år. Vi er tre ansatte pædagoger og to pædagogmedhjælper. Vi er en Grøn Rudolf Steiner institution tilknyttet Byens Steinerskole. Vi arbejder ud fra Rudolf Steiners impuls og børnesyn. Det betyder, at vi søger at skabe en oase, med en genkendelig og rytmisk hverdag, hvor der plads til leg, musik, fortælling, omsorg og gode fællesskaber.
Lærkelunden er børnenes andet hjem – derfor lægger vi vægt på at skabe et æstetisk og hyggeligt sted for børnene, hvor de kan udfolde sig og få gode oplevelser.
Vi bestræber os på, at skabe en bæredygtig børnehave, med omsorg, respekt og glæde ved hinanden, naturen og vores fælles hjem – Lærkelunden.
Forældredrevet børnehave
Når man vælger Lærkelunden vælger man også fællesskabet. Det er i samarbejde at vi laver den bedste børnehave.
To gange årligt afholder vi arbejdsweekender i Børnehaven. Her mødes vi sammen børn, voksne og personale og går i gang med små, som store arbejdsopgaver i børnehaven. Midt på dagen spiser vi frokost sammen. Arbejdsdagene giver god mulighed for vi alle kan lære hinanden bedre at kende. Samtidig får børnene et større ejerskab og tilhørsforhold til børnehaven når dets forældre har været med til at male væggene, bygget en balancebom, repareret legetøjet osv.
Udover arbejdsweekenderne vil der være forældrerengøring i weekenderne. Her vil forældrene skiftevis komme og hjælpe til med en grundigere hovedrengøring.
Forældrebestyrelse
Lærkelunden er en integreret del af Byens Steinerskole, og skolelederen er ansvarlig for den daglige drift i samarbejde med børnehavens afdelingsleder.
Derudover har Lærkelunden sin egen forældrebestyrelse, hvis vigtigste opgave er, at støtte børnehaven og pædagogerne i det daglige arbejde.
Forældrebestyrelsen for Lærkelunden består af tre medlemmer fra forældregruppen, en medarbejderrepræsentant fra børnehaven samt en repræsentant fra ledelsen.
Vedtægter