Efter skoletid
Hvor går børnene hen når skoledagen slutter? Peder Kleis ønsker at den skolefritidsordning han er leder af, skal være et hjem for børnene, med alle dets muligheder for fantasi og leg, for sociale erfaringer og for tryghed.
Midt på dagen, når skolen slutter for de tre yngste klasser, har børnene i timevis været beskæftiget med en vifte af aktiviteter, som eventyrfortælling og tabeller, sang og sprog. Formiddagen er forløbet efter lærernes bestemmelse, men midt på dagen forlader børnene timeplanens ramme, og tiden bliver fri.
For børnene bliver det tid til at gøre, hvad de ikke skal.
I fritiden kan de lege, og gennem legen får de mulighed for at udfolde sig med nogle af de mange færdigheder, som de tidligere har tilegnet sig, nu gjort til deres egne. Midt på dagen bliver formiddag til eftermiddag, og indlæring bliver til udleven.
Trygge rammer
Efter skoletid er de mindste skoleelevers primære behov ikke at blive bombarderet med indtryk fra den fremmede voksenverden.
Radio, fjernsyn og computer kan de sagtens undvære.
Langt vigtigere er det, at de finder tryghed i vante rammer, hvor legen og kammeraterne nok skal sørge for udfordringer.
På Sydskolen i Århus nyder FritidsOrdningen det privilegium at bo i et lille hus med egen have, midt i skolegården. Her har vi mulighed for at tilbyde en erstatning for det hjem, børnene ikke kommer til efter skoletid.
Her tilstræber vi at skabe en ramme, hvori hvert enkelt barn kan udfolde sig.
Tiden er fri, og børnene bestemmer selv – men det betyder ikke, at de gennemlever eftermiddagen helt efter eget forgodtbefindende: det er fast regel, at alle samles omkring spisebordene klokken to, hvor vi tilbyder et par rugbrødsmadder, hjemmebagte boller eller – om onsdagen – noget særligt, frit efter kokkens humør.
Denne daglige samling omkring bordet giver børnene et lille pusterum i eftermiddagens aktiviteter – og spisepausen yder sit bidrag til at give ugens fem hverdage en stabil rytme, et fornuftigt åndedræt.
Den store samling omkring bordet giver mulighed for at anspore de sociale evner børnene imellem: vil du række mig.., har du fået.. osv.
70 håndtryk
FritidsOrdningen åbner klokken 11, når de første børn kommer fra skole. Samtlige børn – i år 70 – modtages i garderoben med et håndtryk.
En ordentlig modtagelse er et vigtigt møde, som får virkning resten af dagen. Der bliver set i øjnene. Humør og velbefindende bliver gensidigt aflæst.
Denne opmærksomhed mærker børnene også indirekte, i kraft af den omsorg, de voksne udviser for stedet, rammerne.
Eftermiddagen igennem oplever børnene, at de voksne er beskæftiget med en lang række af de meningsfyldte aktiviteter, som hører en husholdning til: Potteplanter bliver pottet om og vandet, vinduer bliver vasket, pærer bliver skiftet osv. – og i køkkenet er der altid noget at se til.
Hus og have har deres dont, og de huslige sysler øver et kærligt favntag om børneflokken.
Man kan måske erindre sig et billede tilbage fra 1950’erne, før fjernsynets tid: fra garagen lyder der hammerslag, fra køkkenet breder der sig en duft af syltede pærer, og bedstemor sidder i sin krog og strikker. Huset lever, og børnene mærker hele sceneriet ubevidst, mens de leger – eller hjælper til.
I FritidsOrdningen tilstræber vi at skabe den samme atmosfære omkring børnene, omend det i sagens natur kun bliver en erstatning, hvor 4-5 voksne pusler om 70 børn.
Ud fra denne forståelse er det ikke spor trivielt, at akvariet jævnligt skal renses og have nyt vand. Børnene har i forvejen et godt øje til pausefiskene (akvariet er i øvrigt et glimrende sted at sidde en stund og kigge, hvis man har slået sig eller været i klammeri), og mens den voksne arbejder med glaskasse, planter, sten og vand, vil der som regel være en gruppe børn fuldt optaget af at være med, deltage i processen med vågne sanser.
Frit slag med materialerne
Udendørs mærker vi årstiderne, som sætter betingelserne for sandkassen, bålpladsen og den lille plæne. Her bliver der dagligt og i al slags vejr skabt fælder, hytter, købmænd, bagere, slotte og meget, meget mere.
Vi har gerne en del træ liggende, og bunken er altid i forvandling.
Fra tid til anden bliver det for kaotisk derude, og en voksen hjælper med at få styr på sagerne, men i det daglige er det børnene, som har frit slag med materialerne.
Indendørs går det lidt mere disciplineret til. Ikke fordi vi bruger specielt dyre materialer, men fordi børnene gerne må vænne sig til at omgås materialerne på en frugtbar måde. Tiden bliver ikke mere fri, bare fordi man sjusker med tingene.
Det gælder også i forholdet til andre mennesker. De voksne tilstræber at vise gode manerer i tale og handling – sociale evner fremelskes jo ikke ved hjælp af regler og forbud, men gennem det gode eksempel.
Hjælpsomhed er en plante, som trives i det lys. Børnenes naturlige trang til at efterligne og være med udfolder sig spontant, og vi mærker mange hjælpende små hænder i løbet af dagen.
De hjemlignende rammer er fundamentet for de voksnes opmærksomme samvær med børnene, i stort og småt.
Den voksnes tilstedeværelse må være lige ægte, hvadenten opgaven er at give en alvorlig formaning eller en humoristisk kommentar. Begrebet ’kvalitetstid’ bruger vi ikke. Vi bruger ’fritid’.
Af Peder Kleis
Denne artikel blev bragt i ‘Barndommen genudsendes ikke’, 2000
