Hvorfor skal børnene spille et instrument og hvordan hjælper vi dem med det?

 

Musik fylder meget i Steinerskolen, hvor sang, instrumentalspil og orkester præger hverdagen. Det er der nogle gode grunde til, som både handler om at skabe glæde og fællesskab og om at ruste sig til de udfordringer, der venter i en foranderlig verden.

En almindelig tirsdag, lidt over et. 6. klasses elever har orkester. De er trætte. Der er sol og varme udenfor. Sommerferien nærmer sig. Vi tager vores instrumenter op, og jeg mærker, at de bruger mange kræfter og har svært ved at koncentrere sig. Nogle vil gerne have fri. Forståeligt nok. Og så går vi i gang. Langsomt kommer kræfterne frem,
og fællesskabet overtager. Vi pudser detaljerne af, og anstrenger os for at få det til at lyde godt. Vi glemmer os selv. Og så, klinger det! Rummet er blevet til en stor lydklokke, som vi langsomt lader klinge ud. Stilhed. ”Ej hvor er vi seje mand!”… Og så siger jeg farvel til en forvandlet bunke glade børn med fornyet energi og røde kinder. Det var en god time.

 

Tårnhøje krav

Som far og lærer spekulerer jeg ofte på, hvordan vi bedst ruster vores børn til en verden, som er i stærk forandring. Nye kulturer på fremmarch? Klimaspørgsmål? Nye energikilder? Helt nye krav til livsstil? Fremtiden er spændende, men også uforudsigelig. Hvordan forbereder vi vores børn til de store udfordringer, der venter dem?
Vi skal stille krav. Tårnhøje krav, både til børnene og til os selv som forældre og lærere. At spille et instrument med alt, hvad det kræver af flid og tålmodighed, er at stille store krav.
Vi stiller disse krav for, at vores børn kan udvikle deres forestillingsevner, viden og udholdenhed.

1. Forestillingsevne:
   barnet skal kunne forestille sig tonen, melodien, klangen, harmonien, før det kan begynde at spille.
2. Viden:
   Hvordan gør jeg? Hvad skal jeg kunne? Hvad betyder det?
   Hvor kommer stykket fra?
   Hvad er det for en toneart?
   Hvordan er rytmen? Osv.
3. Udholdenhed:
   Man skal gentage, og gentage og gentage, før man kan bringe musikken til live.

 

Mediekompetencer

I medierne er det faktisk disse kompetencer, vi fra pædagoger, forskere og lærere hører, at der skal til for at klare sig i fremtidens samfund. Vi skal udvikle vores:

1. Forestillingsevne
   så vi kan komme på nye ideer.
2. Viden:
   så vi kan se, hvordan vi løser opgaven i forhold til den ide, vi har?
3. Udholdenhed
   så vi arbejder indtil opgaven er fuldført.

Mange undersøgelser har vist at aktiv beskæftigelse med musik rent fysisk bygger stærkere nerveforbindelser i hjernen. Jeg siger ikke, at en aktiv beskæftigelse med musik er verdens redning, men det er et vigtigt redskab i børnenes mentale udvikling, der ruster dem til at handle.

 

Øve, øve, øve

Hvordan kan vi voksne hjælpe børnene med de tårnhøje krav og den daglige øvning?
Jo, der er ingen omveje – indtil de kan selv, skal I, kære forældre, på banen.

Et par gode råd

Spil med dit barn! Dit barn vil hurtigt blive din egen lærer og I vil opnå et hyggeligt og meningsfuldt samvær. I behøver ikke at øve sammen hele tiden, men barnet skal mærke, at I er med.

Øv hver dag. Man kan godt hoppe over nogle gange i den travle dagligdag. Ingen fanatisme eller tvang her, men stræb efter at finde en god øverytme i dagligdagen.

De yngste kan inspireres af et: ”Spil for mig, imens jeg laver mad”. De ældre skal mærke forældrenes holdning: ”Jeg gør mit bedste. Jeg forventer af dig, at du også gør dit bedste ved at passe din uddannelse. Dit instrument er en del af det.”

 

Lige fra børnene begynder i skolen kan man tale om ”det at spille musik” som en del af skolegangen. Snak om forskellen på ”musik som underholdning” og ”musik som uddannelse/dannelse”. Hvis man har skilt de to størrelser fra hinanden, så vil den daglige øvning fungere bedre, også i teenagealderen, hvor det kan være en udfordring.

Vores børn skulle gerne ende med at blive mennesker med en god jordforbindelse og med frie tanker, så de kan komme med nye løsninger og ideer til den spændende fremtid, der venter os. Et instrument holder børnene nede på jorden, godt beskæftiget, og musikken fra selvsamme instrument befrier deres tanker og deres ånd.

Som far er jeg kommet frem til, at hvis mine drenge lærer at spille et instrument med den fordybelse og ro, det indebærer, så skal de nok stortrives på naturens enkle menu: ”småt men godt”.

 

---

AF ADEM FAJKOVIC
Adem Fajkovic er musiklærer og orkesterleder på Kristo erskolen.
Denne artikel har været trykt i Steinerskolen, #3 / 2012