19. september 1919, Stuttgart
Cigaretfabrikken Waldorf-Astoria
Efter 1. verdenskrigs død og ødelæggelse herskede der stor nød og kaotiske tilstande i Tyskland. Tyskland havde lidt store tab og mistet mange mænd i løbet af krigens fire år, og derfor var det fortrinsvis kvinderne, der arbejdede i industrien, således også på cigaretfabrikken Waldorf-Astoria i Stuttgart. Arbejderne på cigaretfabrikken havde efterlyst noget undervisning, som de kunne gå til, når arbejdsdagen var slut, noget om åndelige emner, noget der kunne inspirere dem og give dem håb. Cigaretfabrikkens ejer Emil Molt var meget optaget af antroposofien og af Rudolf Steiners tanker om en antroposofisk funderet skole, og han bad derfor Steiner komme og undervise arbejderne. Selvom de var udmattede efter en lang dags arbejde sad de og lyttede til Steiners foredrag ofte til langt hen mod midnat. Arbejderne var glade for disse foredrag, men alligevel kunne de ikke undgå at føle, at det lidt var spildte kræfter, fordi de var gamle og ikke kunne ændres deres livsbane så sent i livet. Så de bad om, at deres børn måtte få mulighed for at gå i en antroposofisk skole og på den måde få en chance for at få et andet og bedre liv. Og med åbningen af den frie Waldorfskole i Stuttgart blev det muligt for arbejdernes børn at gå i skole og blive uddannet på lige fod med børn fra de bedre stillede familier.
At skolen kunne blive en realitet skyldtes dels, at Emil Molt havde besluttet at financiere hele skoleprojektet, dels at Rudolf Steiner sammen med en lille kreds af antroposoffer havde knoklet for at få sammensat en læreplan og samlet egnede lærerkræfter der efter 14 dages intensiv undervisning, kunne gå i gang med at undervise skolens elever. Hele processen med at løbe skolen i gang tog kun 4 ½ måned!
Waldorfskole i stedet for Steinerskole
Steiner ønskede ikke, at skolen skulle associeres med ham, og derfor kom den ikke til at bære hans navn, men blev kaldt Den Frie Waldorfskole. Det var vigtigt for Steiner, at skolen byggede på tillid og ansvar, at lærerne skulle opdrage sig selv, at lektier var til for at stimulere lysten til at lære, ikke for at udøve kontrol, for nu blot at nævne nogle omdrejningspunkter. Og her gav han også udtryk for, at hele ideen med grund- og overskole var et stort eksperiment.
Den første skoledag
Den frie Waldorfskole i Stuttgart slog d. 19. september 1919 dørene op for 256 forventningsfulde elever fordelt på alle grundskolens 8. klassetrin og dertil 15 lærere. Tre ud af fire elever var børn af Waldorf-Astoria cigaretfabrikkens arbejdere, mens de resterende var børn af antroposofiinteresserede forældre, der boede i området.
På den første skoledag holdt både Emil Molt og Rudolf Steiner tale for den festklædte forsamling.
Steiner gjorde meget ud af at tale om den nye ånd, der nu skulle følge efterkrigstidens mørke og fortvivlelse. Kløften mellem rig og fattig skulle udlignes, og alle børn skulle have en god skolegang og uddannelse i og til frihed. Piger og drenge skulle gå i samme klasse fra 1. klasse og hele vejen op i overskolen, alle religioner skulle være repræsenteret, den gode vilje skulle herske.
Steiner nævnte også, at Waldorfskolens mål var en kunstnerisk, levende undervisning, hvor alle lærere derfor skulle være i stand til at undervise kunstnerisk og levende.
Steiner på besøg
Steiner kom ofte på besøg på skolen og i lærerkollegiet. Så gik han rundt og overværede undervisningen, revsede lærerne hvis de var upædagogiske, og det skete også, at han spurgte, om han måtte overtage undervisningen for en stund. Steiner sagde, at der altid burde ligge farver, blyanter, maling med mere fremme i klassen, så eleverne selv kunne vælge, hvad de ville bruge. Han var god til med det samme at ’spotte’ de elever, der fyldte lidt meget i klassen, og han kunne finde på at klappe sådan en elev på hovedet og sige: ’ Du bliver noget ganske særligt’. Han var respekteret og elsket, og eleverne flokkedes om ham, når han dukkede op.
