Fordybelse som arbejdsform

Steinerskolen søger at formidle indsigt, som hjælper eleverne til at forstå forholdet mellem del og helhed, mellem vigtigt og ligegyldigt. Mængden af information, barnet modtager, er så omfattende, at enhver pædagogik må begynde ved erkendelsen af, at dét at kunne se rammerne for information og kundskab må være en grundlæggende kompetence. Således set bliver det fx vigtigt at formidle sammenhænge mellem livsformer (økologi), uden at betydningen af den enkelte del (eksempelvis en plante) reduceres.

Blikket for sammenhæng og skønhed øves ved at lade arbejdsformen være præget af fordybelse. For at styrke og stimulere barnets koncentration praktiserer Steinerskolen en forudsigelig og struktureret skolehverdag, som altid begynder på samme tidspunkt. Dagen begynder med hovedfag, en sammenhængende undervisningsgang på ca. 90 minutter. Det giver barnet anledning til at udnytte den betydelige kapacitet for koncentration, de har tidligt på dagen. I periodeundervisningen, som sker indenfor rammen af hovedfag, får eleverne tid til at fordybe sig i lærestoffet.

Både natur- og kulturfagene gives som periodeundervisning i perioder på tre til fem uger. Efter hovedfag og et længere frikvarter følger de ugentlige øvelsesfag, herunder sprogfag, bevægelsesfag og kunst- og håndværksfag. Enkelte fag, som matematik og modersmål, gives både som uddybende hovedfag og ugentlige øvelsesfag.

Når en periode er afsluttet, gør eleverne deres periodehæfter færdige, undervisningssto et opsummeres og fra en passende alder gives der en kundskabsprøve i undervisningsstoffet.

Temaerne for perioderne er tilbagevendende fra år til år; således føres fag og temaer videre gennem skoleforløbet. Det lægges til rette for, at eleverne selv efterhånden kan få øje på de store linjer indad og mellem fagene.

Denne artikel har været trykt i Steinerskolen, #3 / 2012