Levende formidling

Tilpasset læring sker på flere niveauer. Lærestoffet skal bl.a. imødekomme behov, som eleverne har på forskellige alderstrin. Og den viden, de tilegner sig, skal understøtte deres personlige udvikling. Steinerskolen lægger vægt på, at barnets modning ikke forceres med for eksempel pensumkrav, som skal nås.

Læreren fremlægger pensum mundtligt og har øjenkontakt med eleverne. Tanken er, at levende formidling stimulerer elevernes evne til medoplevelse. Identifikationen med indholdet gør, at de forbinder sig med det på en måde, som stimulerer hukommelsen. Formidling ved fortælling bidrager også til, at variationer i elevgruppens modenhed bliver mindre afgørende for deres deltagelse og engagement.

Læreplanen bygger på ideer om barnets udvikling

Arbejdet med den mundtlige form er inspireret af traditioner indenfor fortællerkunst. Målet er at skabe begejstring og engagement i klasserummet. Gennem den mundtligt præsenterede fortælling møder eleverne store fortællinger som eventyrere, bibelhistorien, græsk mytologi og de store opdagere. Skikkelser som Askeladden, Moses, Zeus og Magellan får liv i elevernes indre billeder, og kommer til udtryk gennem tekst og billeder i deres arbejder.

Også fag som matematik og fysik bæres frem af fortællinger: Galileos kikkert, barndomsskildringer af James Watts eller for eksempel Hans Christian Ørsteds biografi kan give inspirerende rammer for nyt undervisningsstof på de øvre klassetrin.

Denne artikel har været trykt i Steinerskolen, #3 / 2012