Bothmer-gymnastikk Gymnastikkfaget har ikke alltid de beste vilkår på steinerskolene. Noen skoler mangler egen gymnastikksal og må begrense undervisningen til de timene de får tildelt på naboskolene. Andre har ikke gymnastikklærer med annen tilknytning til skolen enn en som kommer og tar noen timer. Men heldigvis finnes det flere skoler som har både sal og…
Musik løfter og beriger mennesker I Rudolf Steinerskoler spiller musik en ganske særlig rolle, fordi vi kan lære så meget gennem musikken; at lytte, at følge andre, at øve os, at mærke og udtrykke stemninger og at bidrage til en fælles helhed. Når hjerneforskere og universitetets pædagoger formidler deres nyeste viden, så bruger de begreber…
Steinerskolens evalueringskultur Lovgivningen for friskoler kræver at skolerne anvender evalueringer både mht. den individuelle elev og skolen som helhed. Evalueringerne skal anvendes til at vurdere graden af målopnåelse og til at korrigere indsatsen individuelt og for hele skolen. Det kunne umiddelbart lyde skræmmende, fordi Steinerskolen som et af sine karakteristiske trak hæger om netop ikke…
Kunstundervisning og kulturudvikling Enver kulturperiode har sit specifikke kunstneriske udtryk. I Steinerskolen præsenteres eleverne for dette såvel gennem fortællinger og billeder, som igennem deres eget arbejde med forskellige formsprog. I denne artikel giver I denne artikel giver Jørgen Sadolin eksempler på de forskellige kulturperioders kunstneriske udtryk og skildrer den måde, hvorpå der i skoleforløbet arbejdes…
Børn, som ikke bliver set, giver problemer… Interview med Susanne Pazdzior Ledam Hvorfor skal nogle børn have specialundervisning og hvordan er forløbet egentlig fra man fornemmer et behov til et tilbud om specialundervisning er på plads? Susanne Pazdzior, som er koordinator af Specialundervisningen på Kristofferskolen, fortæller. Børn på overarbejde Hvorfor skal nogle børn have…
Om kunst- og håndværksundervisningens betydning i steinerpædagogikken Som modvægt mod de mere intellektuelt prægede fag er de kreative fag, kunst og håndværk af uvurderlig betydning. I det følgende indlæg redegør Christoph Erbsmehl, kunst-, sløjd- og specialklasselærer samt kunstterapeut, for hvilke kræfter der arbejdes med i kunst- og håndværksfagene, og deres betydning for menneskets udvikling. Inden…
Kunnskap i sammenheng Hvorfor skal barna gå 13 år på Steinerskolen, er det ikke nok at de får en lykkelig barndom? Et av Steinerskolens hovedmål er å støtte utviklingen av helhetlige mennesker. Det vil blant annet si at vi ønsker at de unge skal forlate skolen som selvstendige, initiativrike mennesker som er forberedt til å…
Musik i skolen Hvordan udmøntes musikkens righoldighed og dens historiske udvikling i pædagogikken? Henrik Prahl, musiklærer, uddyber læreplanens gang gennem musikundervisningen på de forskellige alderstrin. Når man vil prøve at skitsere musiklivet på en Steinerskole, er det vigtigt at se på, hvad det er for tendenser og strømninger, man er oppe imod. Musiklivet i dag…
Når der er Norden over det hele –Et indblik i den horisontale læreplan i en 5. klasse Hvad betyder det egentlig at arbejde med sammenhæng i undervisningen? At give eleverne mulighed for fordybelse? At arbejde kunstnerisk, bogligt og håndværksmæssigt med fagene? Dét giver en klasselærer i 5. klasse her et eksempel på. For mig indfanger…
Eurytmi Eurytmi er en kunstart og et fag, eleverne i Steinerskolerne har fra 1.–12 klasse. Eurytmi er en måde at synliggøre sproget og musikken i bevægelser, hvor mennesket selv bliver instrumentet. Hvorfor skal børnene så lære det? Og hvad skal de bruge et fag til, som er stort set ukendt i samfundet omkring os?…