Om askepost og evnen til at cykle på ét hjul
Oprindelig født i Schweiz, men har siden 1972 boet i Norge, hvor han har stået for ud- dannelsen af steinerskolelærere fra Steinerhøyskolen i Olso. Forfatter til bogen “Med hjertet i skolen”. Siden 2011 leder af “Pøbelprosjektet” i Oslo. 60 år.
Han ligner en glad udgave af Dupont og Dupond fra Tintin. Og når han overalt i Europa holder foredrag for forældre, lærer og andre med interesse for børns og unges ve og vel, så bliver publikum glade. Ikke kun fordi han fortæller sjove anekdoter og historier, men fordi hans pointer rammer ned i noget, vi godt ved, men måske har glemt.
– Se på folkeeventyrerne, siger han. De samme historier har overlevet i tusinde år over hele jorden. De handler ofte om tre brødre. De to passer ind i systemet og gør, hvad der bliver sagt. Men den tredie har nogle helt andre kvaliteter, som ikke værdsættes af systemet. Men det er netop ham, antihelten, der ender med at få prinsessen og det halve kongerige. Alt imens de to velafrettede brødre står tilbage som taberne.
Interviewet forældre
Med base i Norge har schweizeren Godi Keller interviewet forældre fra alle dele af verden og fra alle sociale lag om, hvad de ønsker for deres børn.
– Listen er altid den samme, og den er en nøjagtig beskrivelse af folkeeventyrernes antihelt. Forældre over hele verden ønsker for deres børn:
At de har selvtillid og selvværd har tillid til verden
er livsglade
er nysgerrige
er fordomsfrie
har viljestyrke
har gode sociale evner
– Hvorfor mon listen ser således ud, spørger han retorisk, og iler selv med svaret.
– Fordi vi i hjertet godt ved, at hvis mennesket skal have et lykkeligt og vellykket liv, så skal man evne at kunne tænke i muligheder. Der kommer kriser, problemer og voldsomme udfordringer i alle menneskers liv. Målet må være at sikre, at mennesker kommer over og igennem disse kriser. Englænderne kalder det “diversive thinking”. Og det er netop evnen til at se ere og nye muligheder, der skal hjælpe den 40 årige kvinde med tre børn, som netop er blevet forladt af sin mand eller netop er blevet arbejdsløs, med at nde ud af, hvordan hun kommer igennem krisen. Så hendes liv ikke stopper dér. Hun skal kunne tænke som Klods Hans! I Danmark kalder I det vist “at tænke ud af boksen”.
Skolepolitik
Men hør hov! Nu snakker vi jo skolepolitik. Vi snakker om at lære noget. Selvtillid og selvværd er godt, men børnene skal jo også lære noget!
– Ja naturligvis, og selvværd og selvtillid stimuleres rigtigt godt af faglige udfordringer. I den rigtige dosis. Faglig kunnen på den ene side og ønsket om selvværd og nysgerrighed på den anden er ikke i modstrid med hinanden! De er en forudsætning for hinanden. Hvis ikke man sikrer børnenes selvværd, tillid, glæde, nysgerrighed, viljestyrke, fordomsfrihed og sociale kompetencer, så kan de ganske enkelt ikke lære noget. Konkret viden, som ikke kan bruges, bliver ligegyldig og ja, ubrugelig.
Godi Keller, har arbejdet som steinerskolelærer i Norge i 30 år. Idag er han leder af Pøbelprosjekter i Oslo. Et projekt, der hjælper utilpassede unge til et godt og meningsfuldt liv. I sin sparsomme fritid, forfatter han radiocauserier, holder foredrag og er mentor for en række Steinerskoler rundt om i Europa. Sikring og reparation af unges selvværd har højeste prioritet i hans virke.
Karaktersystemet
– Det er derfor, jeg er så indædt modstander af karakterer. Karakterer er dræbende for selvværdet. I alle karaktersystemer er der tabere – det kræver systemet. Og hvad sker der med taberne? Ja, de bliver og forbliver tabere!
At karaktersystemet kræver mange ofre, er veldokumenteret. Ifølge Godi Keller kræver systemet faktisk tabere.
– I Tyskland var der en lærerinde, Sabine Czeny. Hun gav alle sine elever de to højeste karakterer. Først troede hendes kolleger, at hun snød. Da det vise sig, at hun ikke snød, men at eleverne faktisk kunne stoffet, blev hun forflyttet. På den nye skole, fik hun en meget besværlig og fagligt dårlig klasse. Og da det også her lykkedes hende at få alle elever op på de to øverste karaktertrin, svarede systemet igen med at førtidspensionere hende – mod hendes vilje. Hendes gode evner som underviser blev en trussel for karaktersystemet.
Lave karakterer i skolen kan ifølge Godi Keller også være nedbrydende for forholdet mellem børn og forældre. Konsekvensen af det kan være altødelæggende.
Selvværdet
Godi Keller forklarer:
– Det har voldsom stor betydning, hvordan forældrene ser deres barn. Forældrebekymring, måske med afsæt i dårlige skolekarakterer, bliver børnenes største kors. For i bekymringen ligger også en vis mistillid. Og mistillid æder af selvværdet. Heldigvis findes der mange forældre, der er gode til at se igennem de dårlige karakterer.
– Jeg havde engang en elev, Ivar. Han var klart den dårligste elev, men han havde selvværd, nysgerrig og mod på livet. En gang fandt jeg ham ude på gangen, hvor han i telefonen forhandlede med et af norges kulørte ugeblade. Han havde fundet på at sende 1000 askeposter af sted fra Oslo fjorden, og dem, der fandt dem, kunne så vinde en præmie. Ugebladet ville give ham 100.000 kroner for ideen. Solgte du så ideen, spurgte jeg. “Nej, svarede han, “jeg kunne ikke rigtig lide bladet”.
– Det interessante ved Ivar var ikke kun hans ideer og engagement, hans forældres reaktionsmønster var det også: Når de fik at vide, at han var bagud i skolen, smilede de blot og sagde “vil du tænke dig, hvor dygtig Ivar er. Han kan cykle på ét hjul på cyklen”.
Langsigtet mål
Ifølge Godi Keller skal værdien af skoletiden ikke måles i karakterer og eksaminer, men derimod i år:
– Mange mennesker får en livskrise, når de er færdige med deres uddannelse. Når de har fået det gode job, købt det dejlige hus, giftet sig med den smukke kvinde og endda fået den rigtige hund. Så vågner de en dag og tænker; “var det virkelig det”. De har gjort, hvad de skulle. Der er ikke længere noget krav, og de fortvivler. Vi bliver nødt til at skabe nogle andre slags mennesker. Vores mål må være mere langsigtet. Vi skal skabe mennesker, der er vise, når de bliver 80, og som har haft et godt liv på vejen dertil. Det kan vi kun gøre, hvis vi formår at se kvaliteterne i alle mennesker også dem der ikke passer ind i det karakterstyrede skolesystem. Vores skoler skal være som Ivars far og mor, vi skal se kvaliteten i alle børn.
Alle mennesker har værdi, og alle skal opleve, at de har det!
Fra udgivelsen ‘Leve helheden’ – 15 interviews med tidligere steinerskoleelever, forældre og eksperter
Samlet af Thomas Uhrskov
