Om hvordan skolen gjorde livet til en joke

Komiker. Tekstforfatter på tv-programmer, revyer m.m. Vidarskolen. 30 år.

En fodboldspiller vil helst spille fodbold. En keramiker har det godt med ler. Og en diplomat føler sig godt tilpas med slips og bonede gulve. Så det var vel ganske naturligt, at Tobias Dybvad foretrak visse fag frem for andre.

– Jeg var nok lidt selektiv, i hvilke fag jeg gik mest op i, siger den i dag 30 årige stand-up komiker og husker at det især var de boglige fag, der fangede hans interesse.

– Jeg har aldrig været super disciplineret og dovnede mig helt klart igennem en stor del af fagene. Men jeg gjorde mig umage i de fag, der naturligt interesserede mig, og som jeg følte, at jeg var god til. Typisk fag, hvor man skulle formulere sig skriftligt, som dansk, engelsk, litteratur og den slags.

Naturligt engageret

I dag har jeg fundet et fag, som jeg elsker. Så det er jeg naturligt engageret i. Jeg er ikke ambitiøs på den måde, at jeg for alt i verden vil være nummer ét, men jeg sætter mig hele tiden delmål, når dem og sætter nye. Jeg vil sige, at jeg er ambitiøs og i bevægelse. Men jeg nyder lige så meget rejsen og husker at hygge mig og nyde succesen undervejs.

Som stand-up komiker bliver man konstant målt, vejet og vurderet. Men i skolen fik Tobias aldrig karakterer.

– Jeg har spekuleret på, om jeg mon var dårligere til at klare presset ved jobsamtaler, auditions og den slags, fordi jeg ikke har prøvet eksamenspresset, men det tror jeg ikke i dag. Omvendt har jeg set at nogle af mine kamerater skulle igennem to kedelige år på HF, hvor de skulle igennem samme pensum igen, bare fordi de ikke fik karakterer på steinerskolen.

Hvis man kan ærgre sig over, at de manglede karakterer, så kan man til gengæld glæder sig over de fag, som fraværet af karaktere giver plads til:

– Det at spille musik, både solo og i samspil, har uden tvivl givet mig en musikalitet, som jeg har brugt i satiresangskrivning, og som jeg bruger, når jeg fortæller jokes. Så jeg tror, at det er sundt at prøve kræfter med alle de håndværksmæssige og kunstneriske fag. Både fordi det er stimulerende på en anden måde end at sidde på skolebænken, og fordi man måske nder ud af, at der er noget, man er god til! Det tror jeg er sundt!

Debut som stand-up komiker

Selv om det i begyndelsen var de boglige fag, der interesserede Tobias, skete der noget, da han og klassekameraterne kom op på scenen.

– Jeg kunne ret tidligt lide at stå på en scene. Allerede i 7. klasse drømte jeg om at blive skuespiller. Det har jeg fået lov til at udfolde. I overskolen var jeg var med til at lave ”Musik-café”, hvor eleverne selv stod for at skrive og levere underholdningen. Vi var tre gutter, der lavede en lærer-sketch i 11. og 12. klasse, og dér fandt jeg ud af, hvor fedt det var, når folk grinede. Jeg debuterede som stand-up komiker til selvsamme arrangement et par år efter, jeg var gået ud af skolen.

Den største styrke på min skole var de engagerede lærere. Da jeg sidenhen kom på højskole, sagde folk: ”lærerne her er meget mere engagerede end på min folkeskole/ gymnasium”. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at lærerne på min skole var mindst lige så engagerede, kammeratlige og oprigtigt interesserede i eleverne. Og det tror jeg, at de er, fordi det er noget, de har valgt. Fordi de tror på loso en og pædagogikken. De havde et stort engagement.

Nødvendige ballast

Det er blot 10 år siden Tobias Dybvad gik ud af skolen, og ifølge Steinerpædagogikken er det derfor alt for tidligt at konkludere. Tobias gør det alligevel.

– Jeg er generelt tilfreds med min skolegang og føler, at jeg har de kompetencer, det kræver, med den tilværelse jeg har.

– Det er svært at svare på, hvordan det ville være faldet ud, hvis jeg havde gået på en anden slags skole. Jeg kan kun sige, at dem fra min klasse, som var nødt til at tage HF for at komme videre i uddannelsessystemet, strøg igennem så let som ingenting. Og på min årgang har vi ere, der meget snart kan kalde sig læger, en ingeniør, flere på kunstakademiet og designskolen, en succesfuld sangerinde, en musicalartist og en diplomat udsendt til Afghanistan.

Jeg synes, det viser, at vores steinerskole, har givet os den nødvendige ballast til at gå efter det, vi brænder for – og nå det!

Fra udgivelsen ‘Leve helheden’ – 15 interviews med tidligere steinerskoleelever, forældre og eksperter
Samlet af Thomas Uhrskov