Om interessen for at blive ved og ved
Selvstændig arrangør og orkestrator Steiner-Skolen i Fredericia. 34 år
Rasmus Hansen har meget på sinde, når talen falder på skolegang, og det er tydeligt, at hans tanker ikke kun aktiveres ved spørgsmål om hans egne oplevelser:
– Jeg tænker tit på, at der i dag er blevet mindre plads til balladebørn. For 20 år siden var der stadig plads til dem i skolerne, men i dag får de en diagnose. Det er synd, for er det ikke ofte balladebørnene, der driver det til noget stort? Jeg frygter, at vi er ved at tabe en hel generation af kunstnere på gulvet.
– Jeg var nok lidt af en umulius i skolen. Jeg kan huske, at vi brugte nødder til at lære at regne – men jeg knækkede og spiste nødderne i stedet. Men selv om jeg var vild, elskede jeg skolen. Rammerne var meget faste, men samtidig også meget kærlige.
– Skolen krævede et stort forældreengagement, og det tror jeg, havde stor betydning. Nogle af mine bedste barndomsminder handler om, dengang jeg var på “byggelejr” på skolen sammen med min mor. Der var en fantastisk fællesskabsfølelse i og omkring skolen. Det lærer man jo også noget af.
Skolen har gjort mig sejlivet
At Rasmus Hansen har taget meget med fra sin skolegang er hævet over enhver tvivl, og ind imellem mister han næsten pusten i bar iver for at fortælle – der er så meget han gerne vil nå at få sagt.
– Steinerskolen har – og det er hævet over enhver tvivl – udviklet min viljestyrke. Skolen har gjort mig sejlivet. Nogle vil måske sige, “han vil bare have sin vilje”, men det handler ikke om egoisme, men om evnen til at blive ved og ved – aldrig at give op.
– Min sejlivethed tilskriver jeg de evindelig gentagelser, som gennemsyrer hele steinerpædagogikken. Dengang vi skulle strikke eller sy et par sko, syntes vi måske nok, at det var hårdt og lidt kedeligt. Men i dag ved jeg, at det netop var gentagelserne, der har udviklet min viljestyrke.
– På Syddansk Konservatorium fik jeg skabt to nye uddannelser. Det var ikke, fordi jeg blev bedt om det, men jeg kunne se, at de manglede. Havde jeg gået den traditionelle skolevej, tvivler jeg på, at jeg havde haft viljestyrken til at få ændret konservatoriets uddannelsesplan.
Periodeundervisningen
– En anden ting jeg holdt meget af var periodeundervisningen, for den giver mulighed for fordybelse. Det der med at have otte forskellige fag betyder blot, at det hele bliver en kende overfladisk. Og det, vi har brug for i verden, er mennesker, der på den ene side kan fordybe sig og samtidig være totalt tværfaglige. I skolen lærte jeg at se muligheder i stedet for at få facit serveret. Det har udviklet min interesse. I dag bliver jeg interesseret i alt! Det er det skolen lærte mig, at se muligheder i alt!
– Eksamen? Jeg var ret ligeglad med om der var eksamen eller ej. Men som studerende på konservatoriet oplevede jeg ere gange den uheldige side af eksamen. Et eksempel: En dag var der en meget engageret lektor, som meget levende fortalte en eller anden musiknørdet detajle om Miles Davis’ musik. Men pludselig blev han afbrudt af en studerende, der spurgte: “Sig mig, er det der overhovedet en del af pensum?”
Det er da synd. Og jeg ved, at min interesse i alt skyldes min skoles evne til at få mig til at opleve verden frem for at lære om den.
– Må jeg gentage det igen: Det er min skoles skyld, at jeg idag har evnen til at se noget “spændende” i alting. På samme måde, som det er skolens skyld, at jeg gennem et utal af små tværfaglige projekter i dag tør kaste mig ud i helt vildt store projekter.
– At jeg er blevet musiker, har intet med skolen at gøre. Og det selv om der er meget musik på en steinerskole. Dét skolen har givet mig, er interesse: – Da jeg var på bondegårdsferie, ville jeg være landmand. Da jeg tog kørekort, ville jeg være kørelærer. Da jeg gik igennem et køkken, ville jeg være kok. – Jeg siger: “skråt op med tal- ent”, det der virkelig tæller er evnen til fordybelse og viljen til at blive ved. Skolen har lært mig, at det er selve livet, der er interessant, ikke et bestemt fag. Og det er fandeme en fed lektie at have fået med ud i livet.
Fra udgivelsen ‘Leve helheden’ – 15 interviews med tidligere steinerskoleelever, forældre og eksperter
Samlet af Thomas Uhrskov
