Om at nørde med propeller
Afdelingschef, Veje og Bygninger, Randers kommune. Flere steinerskoler bl.a. Steinerskolen i Fredericia, 39 år
Når Rune Asmussen lader tankerne fare og forestiller sig, hvordan hans liv ville have formet sig, hvis han havde gået på en folkeskole, siger han:
– Jeg var blevet civilingeniør alligevel – men givetvis en meget anderledes én. Jeg havde siddet i et hjørne og nørdet med at designe propeller, sådan en type, der siger, “et problem har én løsning”.
Afdelingschefen i Randers Kommunes afdeling for Veje og bygninger trækker vejret langsomt og giver sig tid, mens han fortæller om det at være anderledes.
– Jeg elskede at gå i skole, men mærkede ret hurtigt, at vi steinerelever, blev set som “anderledes”. Ikke at det var et problem. Faktisk tror jeg i dag, at det er sundt og udviklende at være lidt anderledes. Det er en styrke, at man tør – og kan – gå i mod strømmen. Ellers ville man jo aldrig kunne tilføre verden noget nyt.
Ser ting i et bredere sammenhæng
– I skolen lærte jeg helt bestemt at se anderledes på tingene, en evne som har betydet enormt meget for mig – både privat og i mit arbejde.
– Jeg er jo civilingeniør og arbejder til daglig med teknik. Men i modsætning til mange af mine fagfæller ser jeg nok de tekniske løsninger i en noget bredere sammenhæng. Lad mig forsøge at forklare. For en teknikker er der altid en “bedste” løsning til et givent problem. Men virkeligheden består jo af mange andre forhold end teknik. Derfor er den “bedste” løsning jo ikke altid den “bedste-bedste” løsning, om jeg så må sige. Der indgår også politik, økonomi, sociale sammenhænge, timing og alt muligt andet i et hvert spørgsmål – også i de spørgsmål, der umiddelbart ser tekniske ud.
– I naturvidenskaberne er man ofte meget hurtig til at enes om en årsagsforståelse, men ofte rummer den ikke hele sandheden. Og netop den viden, at tingene ikke er sort/hvide, har jeg helt sikkert fået med mig fra min Steinerskolegang, der jo helt grundlæggende repræsenterede en alternativ verdensforståelse.
– Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at havde jeg gået på en almindelig skole, så var jeg i dag en anden slags civilingeniør; en mere snæversynet en. Og jeg var helt sikkert ikke blevet afdelingschef – for det havde jeg hverken haft modet eller et bredt nok udsyn til.
Det handler om at se på tværs
Som chef er man vant til at medarbejdere og kolleger taler om en. Rune Asmussen har en god fornemmelse af, hvad der bliver sagt om ham:
– I den verden, jeg færdes i, siger man nok om mig: “Han har en god politisk forståelse”, men det har faktisk ikke noget med politik at gøre. Det handler om at kunne se strukturer – det handler om at se på tværs. Og det lærer man kun, hvis man kan se udover kanten på den kasse, man sidder i.
– Som skoleelev var jeg vildt optaget af fysik og kemi, og faktisk synes jeg ikke, at det faglige niveau var højt nok. Jeg fik nemlig ikke alle de svar, jeg søgte. Til gengæld fik jeg noget helt andet, som jeg først i dag kan se værdien af:
– Jeg k lov til at betragte, observere, smage på og røre ved alt i fysiklokalet. Og den fænomologiske tilgang var meget mere værdifuld end blot at få det rigtige svar. Netop det, at svaret ikke blev givet, gjorde noget godt for min interesse. Jeg k en kæmpe nysgerrighed.
– Det var jo fantastisk, at vi begyndte hver fagperiode med et blankt hæfte. Vi lavede vores egne undervisningsmaterialer – det er jo sådan, man lærer noget. Når man tegner, så lærer man at iagttage – at se. Og det er vigtigt at se rigtig meget, inden man konkluderer.
-Som jeg sagde før: Det er ikke altid ét svar, der er det rigtige. Verden er ikke sort eller hvid. Og det er altså ikke den værste lektie at komme ud af skolen med. Det er vigtigt, at man forstår andres virkelighed – og allermest, at man interesserer sig for at gøre det. Det er denne lyst og evne, jeg har fået med fra steinerskolen – ikke kun fordi vi blev skolet i at se tingene fra forskellige perspektiver, men også i kraft af, at skolen i sig selv repræsenterede et slagkraftigt alternativ til den mere etablerede måde at anskue verden på.
Gives der plads til leg og oplevelse?
– Det mest positive, jeg husker fra min skolegang, er det faktum, at drama og musik blev prioriteret fuldstændigt ligeværdigt i forhold til de mere boglige fag. Det havde kæmpe betydning. Det er her, man finder forskellen på afdelingschefen og propelnørden. Havde det ikke været for musik og drama, havde min medfødte blufærdighed været afgørende for min karriere.
– Gennem drama og musik fandt jeg ud af, hvor fantastisk det er at lave noget sammen med andre mennesker, og at det samlede resultat kan blive meget større end summen af de enkelte deltageres bidrag. Det lyder som en kliché, men det er fantastisk.
– Da jeg efter skolen meldte mig til HTX, var jeg rystende nervøs og troede ikke, at jeg kunne nok. Men det viste sig at være omvendt; jeg kunne det meste, og så en masse, som de andre aldrig havde fået med. Musik, mytologi, kunsthistorie og en stor interesse i det meste. Jeg kunne kommunikere på en anden måde. Det var blandt andet også disse egenskaber, der lidt senere gjorde, at jeg blev studievejleder på universitetet.
– Når jeg lytter til den måde, vi oftest taler om skolegang og pædagogik på i dag, kan jeg godt blive trist: Børnene skal kunne så meget – men hvor er æstetikken og begejstringen? Der undervises og undervises, men gives der plads til leg og oplevelse?
– Hallo! Det er altså ikke nødvendigt at kunne læse efter første klasse. Det er derimod nødvendigt at interessere sig for gode historier, oplevelser og de smukke ting i livet. Jeg tror, det er nysgerrigheden, forundringen og glæden ved livet, der skal sættes i centrum i de tidlige skoleår – så skal de nok få lært teknikken sidenhen. Lad os dog lade være med at have så travlt!
– Det er fattigt ensidigt at fokusere på det intellektuelle på bekostning af de kreative fag – det skaber fattige liv. Også intellektuelt fattige liv!
Fra udgivelsen ‘Leve helheden’ – 15 interviews med tidligere steinerskoleelever, forældre og eksperter
Samlet af Thomas Uhrskov
