Om forskellen på at gøre og ville

 

Ulrik Bing. Direktør for 30 selvskabte virksomheder spændende fra kantinedrift over biludlejning, musikproduktion og el-dreven budcentral. Har gået på Rudolf Steiner-Skolen i Odense og Vidarskolen. 40 år.

Hvis Ulrik Bing ikke var 40 år idag, men i stedet en 12-årig skoleelev, så ville der givetvis stå en forkortelse i parentes ved siden af hans navn. DAMP, ADHD eller en anden bog- stavskombination i et struktureret forsøg på at indfange hans agrende og engagerede sind. Selv siger han:
– Jeg var nok lidt vild! Men på min gamle skole havde man ikke for vane at sende lorten videre. Så ikke alene fik jeg lov til at blive, men jeg blev faktisk også set som det barn, jeg var. Det er jeg i dag meget taknemmelig over.

 

Problemløseren

– Jeg kunne godt være blevet en af dem, som havde fået en masse nederlag i skolen. Det havde jeg fået, hvis man havde fokuseret på alt det, jeg ikke var god til. De boglige fag eksempelvis. Heldigvis gjorde man det modsatte, og pludselig indså jeg, at jeg er super god til at løse problemer. Det lyder som en kliche, men jeg ser faktisk ikke problemer, jeg ser udelukkende muligheder. Og dem er der fandeme mange af.

Ser man på rækken af virksomheder og projekter i Bing-gruppen, må man give iværksætteren ret. Mulighederne er mange – hvis man formår at se ud over de traditionelle rammer. Kort efter skoletiden og inspireret af sin afsluttende hovedopgave om “Bilens historie” lancerede Ulrik biludlejningsfirmaet “Lej et lig”. Udlejning af billige gamle biler. En succes på linie med pulverkaffe – instant!

– Det var bare et godt navn, undskylder Ulrik succesen, men han er dog ikke i tvivl om, at skoletidens tværfaglige hovedfag bærer en del af skylden for hans evne til at tænke “bredere”:

– Altså forandringsparathed og evnen til at se sammenhænge ud- springer i skolens måde at undervise i helheder på. Vi dykkede jo helt vildt intensivt ned i ét emne ad gangen. Det var fantastisk. Det udviklede vores disciplin. Hvis man bruger lang tid på at forstå romerriget, så bliver man jo bedre til at sætte sig ind i hvad-som-helst. Og selvfølgelig var det svært, men det var jo netop “sværheden”, der var gevinsten. Skidt med “romerriget”, “tysk” eller “tabellerne” – det handler ikke om selve faget, men evnen til at lære, evnen til at interessere sig for noget. Jeg er bare blevet gjort interesseret i alt.

 

Det må kunne gøres bedre

En ting har dog undgået Ulrik Bings interessesfære. Penge:
– Naturligvis vil jeg gerne tjene penge, men det er faktisk ikke så vigtigt og på ingen måde drivkraften. Det fede er at gøre noget og at være sammen med glade mennesker. Og Ulrik Bing gør meget hele tiden:
En dag sad han i Nyhavn og drak en øl, men en DFDS kanalrundfart ødelagde idyllen, da den sendte en fed sky af dieselos ind over alle på kajen. Det må kunne gøres bedre, tænke Ulrik Bing, som greb telefonen og satte et møde op mellem DFDS og en bekendt, der arbejdede med elektromotorer hos Siemens.
– Jeg var med til første møde for at sætte noget igang, men så var min rolle udspillet. Et halvt år senere så jeg en kanalrundfart med “electric” skrevet på siden. Det var da fedt.

 

Skolegang

– Da jeg som 19 årig arbejde i en SFO, var det tydeligt, at der var røvkedeligt i institutionen. Børnene manglede et rum med dyr. Det fik jeg oprettet, og det er til dato det mest revolutionerende, der er sket i den institution. Men helt ærligt, hvor svært kan det være.

Ulrik Bing giver sin skolegang en stor del af æren for det, man godt kan kalde hans motto:
– Det er sjovere at sige “jeg gør” frem for “jeg vil gerne”.

Og siddende i den bingske talestrøm kan livet pludselig antage en ganske let og sammenhængende karakter.

– På et tidspunkt fangede jeg nogle, der var brudt ind i min restaurant. I skal arbejde for mig, sagde jeg. Det gør de nu. Og 10 procent af mine ansatte har en eller anden form for handicap. Da der var miljøtopmøde i København, syns jeg, det var helt forkert at køre ministrene rundt i dieselbiler – så jeg startede en virk- somhed med el-biler.

 

Se mulighederne

Mens Ulrik Bing fortsætter med opremsningen af den nærmest uendelig række projekter og firmaer, sniger tanken sig ind: “Nå ja, men han er også ret speciel”. Tanken får ikke yderligere næring, for Ulrik Bing griber en flaske økologisk saft fra eget firma, hælder op og fastslår, så man ikke er i tvivl:

– Alt det, der bliver lagt ind i dig i skoletiden, er dét du senere a evere tilbage til samfundet. Sådan er mekanismen – alting hænger sammen.

– Tilbage i 70erne og 80erne blev vi jo mobbet, men for helvede, skolerne har jo bevist projektet. Vi ved i dag, at man ikke kommer nogen vegne med at måle og veje, man skal smage på tingene – på maden, på livet, på økologien. Ved at inkludere alle sider af livet, kunsten, intellektet, kroppen, naturen og legen, skaber man jo rigtige mennesker, som sagtens kan skifte spor.

– Mennesker, som kan se muligheder. Er du klar over, at 40 procent af eleverne i min gamle klasse er blevet selvstændige. Og det er næppe fordi, de ikke kan få et almindeligt job – det er fordi, de er blevet gjort interesseret i livet.

 

---