Om at se skønheden i det naturvidenskabelige

Direktør og afdelingsleder, Novo Nordisk A/S Rudolf Steiner-Skolen i Odense, 48 år

Som direktør for Novo Nordisk Biopharm bliver Jesper Platz jævnligt målt på sine resultater. Det er han vant til, for sådan er konditionerne i den tunge del af erhverslivet. Og hvordan er direktøren så blevet rustet til det?

– Ved at have gået i en skole, hvor der netop ikke var eksaminer og karaterer. Det var det helt afgørende.

– Efter at jeg er blevet voksen, er det til stadighed blevet mere og mere klart for mig, at en skolegang uden karakterer og eksaminer er helt enestående, og jeg er overbevist om, at det er medvirkende til at udvikle det skabende menneske på bedste vis.

Når Jesper Platz taler, bliver det klart, at der er himmelvid forskel på, om man skriver og udtaler ordet “lige-gyldig” som ét eller to ord.

Som ét ord, dækker begrebet over den uengagerede tilstand, som mange af de unge, der ikke kom med på uddannelses- eller jobvognen, betragter den aktive af samfundet med. Ligegyldighed.

Men i to ord, “lige gyldig”, handler det om en tilstand af åbenhed, hvor man tillægger forskellige aktiviteter, holdninger og synspunkter lige stor værdi. Og netop “lige gyldighed” er forudsætningen for en pædagogik uden karakterer. En pædagogik, hvor matematik ikke er finere eller mere vigtig end håndarbejde.

Pædagogikken satser ligeværdigt

– Steinerskolernes største styrke er for mig at se, at pædagogikken satser ligeværdigt på dannelse indenfor en lang række forskellige fagområder. Her mener jeg både intellektuel og kunstnerisk dannelse. Jeg er overbevist om, at det netop er ligestilling af fagene, der har haft stor betydning for mig i dannelsen til et åbent og meget lidt fordomsfuld menneske. Jeg fik blandt andet udviklet evnen til at se skønheden og værdien i den naturvidenskabelige verden. En verden, som jeg beskæftiger mig med i dag.

Når målet med undervisningen er at nære elevernes interesse for verden fremfor at sikre en bestemt indlæring og derved opnå en god karakter, er det ifølge Jesper Platz lettere at gøre undervisningen mere forunderlig og interessant. I fysik og kemi er der således lagt mere vægt på elevens evne til præcis observation og betragtning af fysiske og kemiske fænomener fremfor en slavisk indlæring af f.eks. det periodiske system.

Fænomenologisk undervisning

– Undervisningen i naturfagene var fænomenologisk, hvilket jeg senere i mit virke har været meget begejstret for. I dag oplever jeg ind imellem, at mine forskerkolleger bliver meget overraskede over, hvad jeg ser i de opstillede forsøg, vi laver. Men for mig kommer nye løsninger og ideer ganske let – jeg betragter jo blot, hvad der sker. Den evne tilskriver jeg i høj grad den betragtende, den fænomenologiske undervisningsform, som min skolegang var fyldt med.

Men hvis det blot handler om at se, betragte og så i øvrigt mene, at alt har lige stor værdi, giver man så ikke køb på ambitioner, drive og det “at ville være bedre”?

– Tværtimod. Måske er den manglende fokus på konkurrence mellem eleverne med til at styrke engagementet. I skolen var jeg slet ikke klar over, at jeg faktisk var ambitiøs. Det er først noget, der gik op for mig i mine senere studier og i min karriere. Men mine ambitioner udsprang ikke af konkurrence eller ønsket om høje karakterer, men af levende interesse for verden omkring mig. Og det er en vigtig forskel. Det er lige dér, at skoleformen er unik.

Ægte engagement

Jesper Platzs egne børn går i dag på steinerskole, og selv som forældre på en steinerskole, må han ofte kæmpe for at holde karakterer ude af undervisningen. For i Jesper Platz optik er der en række elementer i steinerpædagogikken, der bestemt ikke er ligegyldige:

– Hvis skolesystemet fortsat skal være udviklende og berigende for eleven, og samtidig sikre, at der kommer initiativrige og hele mennesker ud i den anden ende, så er der elementer, vi ikke må give køb på:

Tværfaglig periodeundervisning.
Den fænomenologiske tilgang i naturfagene.
En ambitiøs kunstnerisk dannelse som f.eks. musik- og orkesterundervisning.
Og ingen karakterer og eksaminer i skolen, så den enkelte elevs iboende trang til fordybelse og undren kan udvikles.

Hvad er det bedste, du har med fra din skoletid?

– Det er nok, at jeg har lært, at jeg skal have mig selv med hundrede procent i alt, hvad jeg gør. Jeg er ikke tilfreds, før de statistiske data og min egen overbevisning passer sammen. Og så skal der være ægte engagement og indhold i mit arbejde, for hvorfor skal jeg ellers bruge tid på det? Der skal være en nerve. Jeg hader ligegyldighed.

Fra udgivelsen ‘Leve helheden’ – 15 interviews med tidligere steinerskoleelever, forældre og eksperter
Samlet af Thomas Uhrskov