Uddrag af dpu-rapport om Steinerskolerne i Danmark
Danmarks Pædagogiske Universitet har i 2011/2012 gennemført et omfattende forskningsprojekt på en række steinerskoler i Danmark. Formålet har været at undersøge skolernes ældste klassetrin. Rapporten, “Didaktisk analyse af Rudolf Steinerskolers læringspraksis i 9. til 12. klasse”, udkom i sommeren 2012. Her er et uddrag fra rapportens konklusioner:
…om den særlige pædagogik
Hvis man blot observerer en matematiktime eller en tysktime, får man ikke øje på skolernes egenart, men ser man derimod på skolernes prioritering af fag, ekskursioner og højtider, viser den særlige pædagogik sig. Det viser sig også, at eleverne værdsætter den variation, som de mange fag og prioriteringen af fagene medfører… skolerne tilbyder en række fag, der ikke eksisterer på andre skoler.
…om motiveret elever
Eleverne er generelt motiverede for læring, og der er opbygget et betydeligt fællesskab på skolerne, der fx betyder, at mobning ikke er et problem…
…om at lære på en anderledes måde
Eleverne oplever at lære på en anderledes måde end i den oftentlige skole. Dette skyldes, at skolerne har et undervisningsprogram, der er anderledes og i øvrigt er eksklusivt i den forstand, at det ikke eksisterer i andre skoletyper…. Eleverne ser sig som ”hele mennesker” og ikke kun som ”elever” eller ”mennesker under uddannelse eller i oplæring”.
…om vidnesbyrd
Uddannelsen afsluttes ikke med afgangsprøver eller eksaminer på 10.-12. klassetrin. Men undersøgelsen af tidligere elevers færd gennem uddannelsessystemet viser groft sagt, at de videregående uddannelser accepterer vidnesbyrdet som optagelsesgrundlag, eventuelt suppleret med gymnasiale suppleringskurser (herved ligner Steinerskoleelever alle andre).
…om mere undervisning
(Steinerskolernes 11 og 12 klassetrin) er… i udgangspunktet og med hensyn til timer og ressourcer bedre stillet end de almene gymnasier. Der prioriteres tid til fx ekskursioner, udlandsophold og lignende. Eleverne får derved ere undervisningstimer end sidestillede uddannelser. Men vigtigere giver udlandsophold af længere varighed et europæisk eller internationalt perspektiv, som er afgørende for at kunne orientere sig i globaliseringens tidsalder…
…om trivsel
Det er endvidere vigtigt at fremhæve, at både elever og lærere iøvrigt tilkendegiver, at de trives godt på skolerne.