Antroposofi – en forsøgsmetode i det at være menneske
Hør engang en lille historie fra Japan:
“En lille dreng kommer hjem fra skole og fortæller sin mor, at man i Amerika har aberne til forfædre. Moderen svarer, at mennesker her lykkeligvis er solens børn, og at man må have medfølelse med amerikanerne.”
Det er nemlig ikke lige meget om man ser sig selv som solens barn eller som et dyr eller en maskine. Den materialistiske grundholdning har indsnævret forståelsen af det at være menneske. Mennesket anses her for at være et dyr eller en maskine, og ikke et væsen med en jeg-kerne af åndelig natur.
Det kan blive en selvopfyldende profeti. En lille historie fra Japan:”En lille dreng kommer hjem fra skole og fortæller sin mor, at man i Amerika har aberne til forfædre. Moderen svarer, at mennesker her lykkeligvis er solens børn, og at man må at have medfølelse med amerikanerne.”Et gammelt mundheld siger, at man bliver, hvad det man spiser, men måske er det endnu mere aktuelt at spørge sig selv om ikke, man også bliver, hvad det, man tænker ? Hvordan former det mig som person, hvis/når jeg lærer/ser mig selv, at jeg blot er som en slags biologisk organisme med mentale virkninger?
I sin yderste konsekvens betyder det vel, at menneskets liv ikke er helligt og ukrænkeligt, men kan håndteres rationelt f.eks. ud fra økonomiske eller praktiske hensyn, hvilket f.eks. debat om aktiv dødshjælp og provokeret abort på måske handicappede fostre er eksempler på.
Hvad er konsekvenserne? Utallige spørgsmål har dette som omdrejningspunkt. Behandling af sygdomme, opdragelse og undervisning, relationer mellem mennesker – samfundsdannelse og det enkelte menneskets identitet.
Et paradigmeskift
Vi står ved et paradigmeskift. Meget tyder på, at den forståelse af mennesket og naturverdeen, der er udviklet med den europæiske kultur igennem de sidste tre hundrede år – den materialistiske holdning – kan ikke bære længere. Vi har som menneskehed vundet en indsigt i naturen, der har givet os en slags herredømme og udviklet en komfort og mulighed for konsum. Men vores samfund er blevet umenneskelige, vi kan ikke leve i dem. Symptomerne er mangfoldige og opleves af de fleste mennesker ihver eneste dag.
Mange mennesker oplever kriser med stress, despression, tomhed og tristhed, men også på samfundsniveau er vi på vej mod kollaps. I medierne drøftes store spørgsmål drøftes i dag næsten dagligt på eksistensniveau i medierne: Klimaændringer med uoverskuelige konsekvenser, stigende dødstal af hungertruede børn, handel med kvinder, økonomiske sammenbrud, dødshjælp, abort af børn med uønskede sygdomme eller køn. Scenariet er endeløst, og mange tænkere og forskere peger på, at den tænkning, der ligger til grund for vores civilisation på godt og ondt ikke er tilstrækkelig til at skabe aktuelle svar og grundlag for en menneskeværdig fremtid. Fra mange sider kommer der forslag til, hvorledes vi skal tolke situationen, og hvor vi kan se nye veje. En af hurdlerne er, hvorledes vi overhovedet skaber rum og tid til en seriøs og dybtgående debat.
Et muligt bud
Et af de markante bidrag til en ny indsigt i menneskenaturen finder vi hos Rudolf Steiner. Rudolf Steiners åndsvidenskab foregreb i begyndelsen af 1900-tallet de store brændende nutidige spørgsmål. Han ønskede ikke at tage afstand fra at udvide naturvidenskabens beskrivelse af mennesket, men han så den som begrænset og arbejdede derfor med at supplere eller udvide den – ikke at tage afstand. Udvidelsen bestod tyder først og fremmest i at tilføje en forskning af menneskets en åndelige sidedimension.
Steiners pointe var, at vi hos mennesket og i naturen har vi at gøre med realiteter, som ikke kan gribes eller udforskes med ydre sanseværktøj. Det er ikke nok at måle, veje, se og høre. Der er simpelthen dimensioner, som går tabt, hvis vi alene holder os til sådanne ydre sansninger. Bag de – vigtige – ydre sansninger ligger er tale om skjulte kræfter, der må udforskes åndsvidenskabeligt. Rudolf Steiner udviklede metoder til forskning i det åndelige og efterlod sig omfangsrige forskningsresultater, som i dag bærer navnet antroposofi.
Den antroposofisk orienterede åndsvidenskab tager udgangspunkt i logisk tænkning. Forskeren må bearbejde sin erkendelse gennem systematisk øvelse i iagttagelse, refleksion og meditation. Derved kan tænkningen blive redskab for en fordybet undersøgelse, hvor man søger at anvende naturvidenskabelige metoder på sjælelige områder.
Antroposofi er ikke en dogmatik med læresætninger, der blot skal studeres. Det er med Rudolf Steiner ord: “en forsøgsmetode i det almen menneskelige og i de almene tilsynekomster af verden.”
Traditionelle videnskabelige kredse har stort set ikke knyttet an til Rudolf Steiners forskningsmetoder. Derimod er den praksis, der på mange livsområder blever udviklet udfra de åndsvidenskabelige forskningsresultater, blevet kendt og udbredt. Det gælder især for indenfor skolepædagogik, landbrug, og medicin og meget mere, hvilket de kommende sider giver indblik i. Mange mennesker har altså anerkendt frugterne, mens der er færre, som forholder sig til ikke kilderne.
Af Troels Ussing
Troels Ussing er formand for Antroposofisk Selskab i Danmark
Denne artikel har været trykt i det norske Steinerbladet.no, #3 / 2009
