Fokus på fænomenologi

Børn i førskolealderen møder verden med alle sanser åbne, i tillid til, at det sanserne fortæller, er rigtigt. Steinerskolen tager udgangspunkt i denne nysgerrighed og interesse for omgivelserne, når den møder de 6-årige. På de første klassetrin skal eleverne i Steinerskolen møde den sansebare verden, før de møder abstraktioner og teorier. Ved at lade sanserne få fortrin reduceres fænomener ikke til tørre fakta, men bevarer deres frodighed som en del af barnets omgivelser.

I alle fag på steinerskolen sker en udvikling fra det konkrete; det som kan sanses, opleves og erfares, til begreber, abstraktioner og teori. Men i takt med, at barnet bliver ældre, udvikles evne og lyst til abstrakt tænkning, og i tråd med elevernes udvikling øges omfanget af teori i undervisningen.Tillid til egne sanseindtryk og erfaringer giver børn tryghed til at bearbejde undervisningen på en selvstændig måde. Der skabes i mindre grad respekt for indarbejdede ”sandheder” og større rum for at tænke nye tanker.

I steinerpædagogikken trækkes der en sammenhæng mellem det unge barns tillid til egen sansning og ungdommens tillid til egen tænkning. Kundskab er et centralt mål i en Steinerskole, men viden er til for at kunne bearbejde verden omkring sig, og må ikke forveksles med fakta. For verden ændrer sig; det som var vigtigt i går, er måske glemt i morgen. Det, eleven har brug for, er interesse for verden, god vurderingsevne og selvstændig tænkning.

Steinerskolens metode til at stimulere nysgerrighed og interesse har livslang læring som horisont.

Denne artikel har været trykt i Steinerskolen, #3 / 2012