Når der er Norden over det hele

–Et indblik i den horisontale læreplan i en 5. klasse

Hvad betyder det egentlig at arbejde med sammenhæng i undervisningen? At give eleverne mulighed for fordybelse? At arbejde kunstnerisk, bogligt og håndværksmæssigt med fagene? Dét giver en klasselærer i 5. klasse her et eksempel på.

For mig indfanger dette citat noget helt centralt ved Steinerskolen, fordi det sætter fokus på, at vi er en spirituel skole, der arbejder med det hele menneske. Vi bestræber os på, at eleverne ikke alene lærer at ”se med øjet” (intellektet), men også ”ser med hjertet” (sjæleligt og åndeligt). Men hvordan?

Et vigtigt grundlag for at gøre det muligt er periodeundervisningen. I de første to timer hver morgen i ca. 1 måned ad gangen fordyber vi os i et emne hver dag, og når emnet er afsluttet, begynder vi en ny hovedfagsperiode.

Hvordan det mere konkret foregår, vil jeg vise ved at fortælle om den sidste periode, vi har haft i min 5. klasse, nemlig geografi.

Hos os (Aarhus, Danmark) er der tradition for, at man beskæftiger sig med de nordiske lande i den periode.

Norden – en hovedfagsperiode i geografi

Nuvel. Vi mødes i klassen, siger fælles morgenvers (ens i hele verden), og så går vi i gang.

De næste 4 uger består i oplægget af

1. en geografisk og kulturel karakteristik af de nordiske lande (inklusiv Færøerne og Grønland)
2. synge, spille nordiske melodier på øjte, tale nordiske sprog, danse
3. eleverne fremlægger deres studier af nordiske dyr og planter

På tavlen i klassen er der tegnet et billede, som forestiller den nordlige halvkugle, et stort landkort over Norden står klar til ophængning og endelig ligger på skabet et skolesæt Atlas.

Vi begynder med fælles recitation:

Fem er Nordens lande, ak, men hvilke fem? Særpræg må man sande, hør nu lidt om dem:

Blæstens sus, bølgens brus, bøge brede, marker fede, bakker, dale, munter sang, i det grønne Dannevang.

Tæt mod øst, Sveriges kyst, skærgårds vove, store skove, fjelde, rensdyr, bræ og elv, hos de svenske samer selv.

Norsk granit, hårdt, vejrbidt, vandfald, fjorde, bjerge store, kæmpesten og klippehav, Norge, Norge, Norge, Noarvvv!

Nordkalot, Finland – vådt, søer, sauna, frodig fauna, megen skov og masse vand, i de 1000 søers land.

Ild og is, flinteflis, kilder varme, is og charme, stormombrust er øens vand, klippeskarpe is-Island.

Fem er Nordens lande, ak, men hvilke fem? Særpræg må man sande, det var lidt om dem.

Sang, fortælling, fremlæggelse, skrivning…

I sangbogen har vi naturligvis fået øje på afsnittet med nordiske sange. De første øvelser udi nabosprogene vækker en del morskab.

På fløjterne har vi fået stillet an med altfløjter, så trestemmige melodier får en særlig ny klang. Der skrives håndskrift med fyldepen i hæfterne, hvor også farvestrålende tegninger fra den nordiske fauna finder plads.

Lærerens fortælling om landenes karakteristik suppleres af elevernes viden, og den næste dag hentes det hele op fra erindringen.

Eleverne sidder i grupper på 4, hvor en på skift skriver nøgleord, mens de andre hjælper med at huske. Det tager 5 minutter. Så skriver vi de vigtigste nøgleord på tavlen og herefter laver hver elev sin kladde, der rettes og skrives i periodehæftet.

Med stor forventning og medlytten kommer vi nu også i gang med elevernes fremlæggelser: Klassen fyldes af beskrivelser af los, jærv, ulv, isbjørn, islandske heste, spækhuggere og finske myg m.m. – på plantesiden hører vi om multebær, mos, kruslav, eg, plankton osv. Efter hver fremlæggelse er der ivrige spørgsmål til “eksperten”.

Fine medbragte hæfter, tegninger, naturfund og hjemmelavede nordiske dyr beundres og er nu flyttet ind i klassen – og alt for hurtigt er det slut… og dog, for når det lykkes godt, så har klasseorkestret nordiske melodier, gymnastikken nordiske lege, håndarbejde nordiske sokker, sløjd, nor… osv., en nordisk skolekoncert blev det også til.

Norden – et væld af forskelle og ligheder

På den måde breder hovedfagsundervisningen sig ud i alle fag. Det er som om der i en periode står Norden over det hele. Og sådan opstår der mulighed for fordybelse, og for at lære om Norden på mangfoldige måder; nogle elever er mest optaget af de nordiske sange, andre holder mest af arbejdet med at sætte sig ind i det emne, de har valgt at fremlægge for klassen, atter andre strikker sirlige nordiske mønstre. Eleverne opdager forskelle og ligheder, mellem de nordiske lande og mellem hinanden.

En forudsætning for, at der kan opstå fælles fokus er, at lærerne husker at snakke sammen, og når det lykkes, så opstår der helhed i skoledagen. Det er en ramme børn be finder sig rigtig godt i.

Læring tager form for hele mennesket og det væsentlige, de imponderabile værdier bliver plejet. Det er dem, der udvikler os – børn, som voksne. Og så må det ske i mildhed: For “kun med hjertet kan man rigtigt se. Det væsentlige er usynligt for øjet.”

PS: ”imponderabile” betyder de ikke synlige eller målelige værdier!

AF MADS ENGELBRECHT
Mads Engelbrecht er lærer for 5.klasse, Aarhus Skolen
Denne artikel har været trykt i Steinerskolen, #3 / 2012