På vej mod den bedst mulige Steinerskole?

Som tidligere Steinerskole elev stod valget af skole til mine børn klart; de skal selvfølgelig også i Steinerskole. Det betyder imidlertid ikke, at jeg synes, at alt er godt. Der er udfordringer nok at tage fat på.

Valget af skole stod helt klart for mig, for jeg ønskede at mine børn også ville opleve et læringsmiljø, der både involverede og udviklede deres følelser, tanker og krop. Jeg værdsatte selv de mange kunstneriske tilgange og der var dengang, som nu, en stærk sans for kvalitet i materialer, udsmykning og i de håndværksmæssige fag. Det allervigtigste var dog, at jeg havde en række lærere, som stadig står lysende klart i min erindring, fordi de var både faglige og menneskelige forbilleder. Lærere som jeg stadigvæk har kontakt med og hvis inspiration, jeg værdsætter.

Intellektforskrækket

Nu genoplever jeg min egen skolegang gennem mine børns skole. Og udover de æstetiske og kunstneriske kvaliteter, så oplever jeg også en tendens til at man er ”intellektforskrækket” og at børns naturlige lyst til at lære gennem intellektet i de mindre klasser let bliver problematiseret og gjort til et svaghedstegn. Jeg har oplevet, at det går hårdt ud over læsning, stavning og skrivning. Min oplevelse er, at det har været op til os som forældre at lære vores børn at læse. Vi sidder, groft sagt, i al hemmelighed derhjemme om aftenen og læser med vores børn, fordi vi synes, at der er vigtigt at blive gode til at bruge sit sprog. Måske ender det med at føre til, at klasselæreren bliver bekræftet i, at han k lært børnene at læse uden at have fokus på det?

Lukker sig om sig selv

Steinerskolen har et ry, som jeg godt kunne unde den at komme af med. Ofte bliver det selv i ”Steinerkredse” sagt om skolen at den ”lukker sig om sig selv”. Måske er der en tendens til, at man mener at have fundet den endegyldige pædagogiske ”sandhed”? Hvis der er noget om snakken, så kan det give udslag i, at man ikke er villig til at blive klogere på, hvordan man kan udvikle den bedst mulige Steinerskole. Jeg savner en større åbenhed og villighed til at ”modernisere” skolen inde fra – også med inspiration fra nye pædagogiske impulser ude fra.

Inspiration til læreren som forbillede

For mig at se er et af de mest værdifulde pædagogiske principper i Steinerskolen, at læreren bevidst arbejder med at være forbillede for eleverne. Jeg tror på, at det vil være frugtbart, hvis man supplerer Rudolf Steiners bøger med nye ”milepæle” indenfor forskning i moderne psykologi og pædagogik som inspiration til, hvordan man som Steinerlærer kan udvikle sine evner til at motivere til læring, smitte med glæde og bevare sin indre ro i klasseledelsen – særligt med 35 elever i klassen. Hvis Steinerskolen er åben overfor impulser, der styrker dens særegne pædagogik, så vil endnu ere Steinerskoleelever – også i fremtiden – med glæde se tilbage på deres lærere som helt centrale faglige og menneskelige forbilleder.

AF DIDDE FLOR ROTNE
Didde Flor Rotne er forfatter, foredragsholder og mor til tre børn, der går i Steinerskole
www.stilhedsrevolutionen.dk
Denne artikel har været trykt i Steinerskolen, #3 / 2012